HØNSEFUGLENE
213
et bredt, sort Tværbaand. Længden udgør ca. 45 Ctm. Hunnen er mindre og mangler den sorte Strubeplet. Fra Alperne og Pyrenæerne til Polarkredsen og fra Norge og Sverige til Østsibirien forekommer Hjærpen mere eller mindre hyppig. Dens Yndlings-opholdssteder er store Bjærgskove af Eg, Birk, Elle- og Nøddetræer; i Naaleskove er den derimod sjælden.
Hjerpen lever i Monogami, holder sig gerne skjult og bemærkes derfor ikke synderlig. Den løber og springer godt, flyver kun korte
Hjerpe.
Strækninger ad Gangen og skjuler sig ved enhver Fare i Græsset. Flugten, som har megen Lighed med Agerhønsenes, er surrende og forbunden med en stærk Støj, men raskere end Tjurens og Urbanens. Stemmen er højst afvekslende og forskellig for begge Køn. Hanen skogrer, men danser ikke saaledes som Tjuren og Urhanen. Hønen lægger sine 8 —10 smaa, brungule, rød- og mørkebrunt plettede Æg i en lav Fordybning paa et skjult Sted under Buske eller bag Stenblokke og ruger i tre Uger saa ivrigt, at man kan komme den ganske nær, inden den skræmmes op. Ungerne forstaar ypperligt