Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

216 DYRENES LIV til bag Øret og med sorte Styrefjer, hvilke sidste dog nu har et lyst Endebaand. Over Øjnene ses der en rød, vortet, oventil takket Hud; Næbet er sort. Længden udgør 35 Ctm. Fjeldrypen bebor Alperne, Pyrenæerne, det skotske Højland, alle højere Bjærgkæder i Norge og Sverige samt Islands og fremdeles Nordasiens Bjærge og den nordligste Del af Amerika og Grønland. Den opholder sig paa aabne Steder ovenfor Skovbæltet, nær ved den evige Is og Sne. Saavel i Norden som i Alperne viser Ryperne sig saa lidet sky og forsigtige, at de af Jægerne betragtes som enfoldige og dumme. Føden bestaar ligesom Dalrypens fortrinsvis af Plantestoffer. I Maj er alle Fjeldryper parrede, og begge Mager forbliver sammen, saa længe Rugetiden varer. De 9 — 14 rødgule og brunplettede Æg lægges i en af Hønen udkradset, lav Fordybning, som udfores med vissent Løv. Naar Ungerne er krøbne ud, drager Hannen højere op mellem Bjærgene og tilbringer der den varmeste Sommertid; den deltager hverken i Rugningen eller i Ungernes Ledelse. * . * Agerhønsene (JPerdicinae) adskiller sig fra Aarfuglene ved deres mere langstrakte Bygning, forholdsvis mindre Hoved og ube-fjerede Løb. Næbet er kort, tykt, noget sammentrykt og har ved Roden en Vokshud, af hvilken Næseborene, som ligger tæt ved Næbroden, er halvt dækkede. Vingerne er korte og har krumme Svingfjer; Pialen er kort, bred og nedadbøjet. Med Undtagelse af det høje Norden bebor de alle Lande i den gamle Verden, fra Kysterne til højt op mellem Bjærgene. De flesle Arter opholder sig, som det ligger i Navnet, paa aabne, skovløse Steder. Agerhønsene flyver noget tungt, men dog temmelig hurtig, om end sjældent højt og langt; de løber ganske fortrinlig, klatrer godt paa Klippevægge, men undgaar saa meget som muligt at sætte sig paa Træer. De er forholdsvis kloge, ja endog listige og lægger Mod og Kamplyst for Dagen. Saa vidt man véd, lever alle Arter i Monogami; Hannerne tager ingen Del i Rugningen, men hjælper ivrig til at føre Ungerne. Hønen lægger et stort Antal Æg i en højst kunstløs Rede og viser sig som en trofast Moder for sine Kyllinger. Naar Ungerne er voksne, forener flere Familier sig ofte i smaa Samfund. Agerhønsene efterstræber ivrig Insekter og Larver samt foretrækker Korn og Frø for andre Plantedele. I Sydeuropa, Vest- og Mellemasien samt Nord- og Vestafrika lever de saakaldte Rød hø ns (CaccaWs), som fortrinsvis opholder sig paa Bjærge eller øde Sletter og undgaar Skovene. I det 16de Aarhundrede forekom Stenhønen (C. saxatilis) i Bjærgene ved Rhinen; men nu træffes den først i Alperne. Hyppigst er den i Grækenland, Tyrkiet, Lilleasien, Palæstina og Arabien. Dens Farve er oventil og paa Brystet blaagraa med et rødligt Skær;