Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

HØNSEFUGLENE 217 et Baand Jom den hvide Strube, en Stribe over Panden og en lille Plet paa Hagen er sorte; Siderne er tegnede med rødbrune og sorte Baand, forøvrigt er Farven underneden rustgul; Svingfjerene er sortbrune med rustgule Striber paa Yderfanen, og de yderste Styrefjer rustrøde. Længden udgør 35 Ctm. Stenhønen, som i Syden ogsaa opholder sig paa Sletter, udmærker sig ved Behændighed, Klogskab, Mod og Kamplyst. Om Efleraaret samles den i talrige Flokke, og Jagten giver da et rigt Udbytte. Oldtidens Folk kendte allerede dens Kamplyst og holdt den i Bur for at lade Hanerne kæmpe sammen til Tilskuernes Fornøjelse. Det samme sker endnu i Indien og Kina. I Sydvesteuropa og Atlaslandene lever den røde Agerhøne (C. rubra), som har cn fremherskende rødlig Farve oventil, og hvis Hals-baand bagtil opløser sig i Pletter; den hører allerede til Sjældenhederne paa Malta, og længere mod Øst findes den sandsynligvis slet ikke. Derimod har man indført den i nogle af de østlige Grevskaber i England. Den opholder sig helst i Bjærgegne, som afveksler med Marker, og har i sine Bevægelser megen Lighed med Agerhønen. Største Delen af Aaret træffes den i Flokke paa 10—30 Stkr. I Parringstiden skydes den i Spanien ved Hjælp af en Lokkefugl, som Jægeren fø- rer med sig i et saakaldt Agerhøns. Klokkebur. Den almindelige Agerhønes, paa norsk: Raphønens (Perdix cinerea) fine og godt beskyttende »Jordfarver« kendes af alle.. Paa den hvide Bug har Hannen en stor, hesteskoforme!, kastaniebrun Plet. Hunnen er mindre ren i Farven, og den brune Plet paa Bugen er ikke saa stor. Mellemeuropa og en Del af Mellemasien er Agerhønens Hjem; i Syden findes den kun hist og her. Den foretrækker Sletter for Bjærge og opholder sig helst i dyrkede Egne, hvor den vel fæster Bo paa Marken, men dog behøver Buske og Krat til sin Beskyttelse. Der gives faa Fugle, som holder sig fastere til den engang valgte