Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HØNSEFUGLENE
217
et Baand Jom den hvide Strube, en Stribe over Panden og en lille Plet paa Hagen er sorte; Siderne er tegnede med rødbrune og sorte Baand, forøvrigt er Farven underneden rustgul; Svingfjerene er sortbrune med rustgule Striber paa Yderfanen, og de yderste Styrefjer rustrøde. Længden udgør 35 Ctm. Stenhønen, som i Syden ogsaa opholder sig paa Sletter, udmærker sig ved Behændighed, Klogskab, Mod og Kamplyst. Om Efleraaret samles den i talrige Flokke, og Jagten giver da et rigt Udbytte. Oldtidens Folk kendte allerede dens Kamplyst og holdt den i Bur for at lade Hanerne kæmpe sammen til Tilskuernes Fornøjelse. Det samme sker endnu i Indien og Kina.
I Sydvesteuropa og Atlaslandene lever den røde Agerhøne (C. rubra), som har cn fremherskende rødlig Farve oventil, og hvis Hals-baand bagtil opløser sig i Pletter; den hører allerede til Sjældenhederne paa Malta, og længere mod Øst findes den sandsynligvis slet ikke. Derimod har man indført den i nogle af de østlige Grevskaber i England. Den opholder sig helst i Bjærgegne, som afveksler med Marker, og har i sine Bevægelser megen Lighed med Agerhønen. Største Delen af Aaret træffes den i Flokke paa 10—30 Stkr. I Parringstiden skydes den i Spanien ved Hjælp af en Lokkefugl, som Jægeren fø-
rer med sig i et saakaldt Agerhøns.
Klokkebur.
Den almindelige Agerhønes, paa norsk: Raphønens (Perdix cinerea) fine og godt beskyttende »Jordfarver« kendes af alle.. Paa den hvide Bug har Hannen en stor, hesteskoforme!, kastaniebrun Plet. Hunnen er mindre ren i Farven, og den brune Plet paa Bugen er ikke saa stor.
Mellemeuropa og en Del af Mellemasien er Agerhønens Hjem; i Syden findes den kun hist og her. Den foretrækker Sletter for Bjærge og opholder sig helst i dyrkede Egne, hvor den vel fæster Bo paa Marken, men dog behøver Buske og Krat til sin Beskyttelse. Der gives faa Fugle, som holder sig fastere til den engang valgte