Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

HØNSEFUGLENE 223 og leformigt fremadbøjede. Fjerdragten har ret Farver. Længden er ca. 24 Gtm. Om Topvagtelens Levemaade bemærker Gampel livlige, tiltalende følgende: »Denne prægtige Fugl, der er saa overordentlig hyppig i hele Kalifornien, forener sig om Vinteren i talrige Flokke, ofte paa Tusinde og derover. Lige saa hyppig som i Skoven findes den paa kratbevoksede Sletter og paa Højenes Skraa-ninger. Naar den pludselig opskræmmes, flyver den sædvanligvis op i et Træ og trykker sig som et Egern fladt ned paa en vandret Gren; Fjerenes Lighed med Træernes Bark gør det da meget vanskeligt at faa Øje paa Kalifornisk Topvagtel. den. I den under en Busk eller ved Foden af et Træ udskrabede, med Blade og tørre Græs-straa belagte Rede findes 15—24 Æg, i sidste Tilfælde maaske lagt af to Høner.« Den er en Standfugl, som graver sig lange Gange under Sneen. Ingen af de til Hønsefuglenes Orden hørende Grupper angaar os nærmere end Fasangruppen, der har skænket os de tamme Høns. Asien og det indiske Ørige er disse Hønsefugles Hjem. Enhver Art har sin, som oftest meget indskrænkede Udbredelseskreds og er navnlig henvist til et bestemt Højdebælte. Alle Arter bebor Skovene og fortrinsvis de tykkeste og uigennemtrængeligste og fører i det hele et upaaagtet Liv, skønt de forøvrigt kan gøre sig meget bemærkede ved deres Stemme. Det nærmeste Krav paa at være Stammoder til vor tamme Høne har Bankivahønen, Malayernes Kasintu (Gallus bankiva). Hanen er en prægtig Fugl. Hovedet, Halsen og de lange Nakkefjer spiller i det Guldgule, Ryggen er purpurbrun, i Midten orangegul med gulbrune Fjerkanter. Haledækfjerene har samme Farve som Kraven; de midterste Vingedækfjer er levende kastaniebrune, de store spiller i det Sortgrønne, og de sorte Brystfjer har en gyldengrøn Glans. Svingfjerene er mørke og rustfarvede og Styrefjenere sorte. Øjet er rødgult, Hovedprydelserne røde, Næbet er brunligt og Foden skifersort. Længden udgør med den 27 Ctm. lange Hale 65 Ctm. Hønen er mindre og har en mere vandret Hale; den besidder kun Antydninger af Kam og Hadlapper, dens lange Halsfjer er sorte med hvidgule Kanter, oventil er den forøvrigt brun- og sortspraglet og