Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

226 DYRENES LIV Plantedele ogsaa af mindre Hvirveldyr; navnlig efterstræbes Smaa-frøer, Firben og Smaaslanger. Paa Overgangen mellem de vilde Høns og Ædelfasanerne staar Sølvfasan. sorte med et blaaligt Skær. Næbet er blaalighvidt, Kindpletten skarlagensrød og Foden lak- eller koralrød. Længden udgør 110 Ctm., Halelængden 67 Ctm. Hunnens Fjer er fint graasprængte paa rustbrun Grund, Kindpletten er hvidgraa, og Underbryst og Bug er hvidlige med rustbrune Pletter og sorte Tværstriber. Sølvfasanen har hjemme i Kina og Japan, hvor den meget ofte holdes tam. Før det 17de Aarhundrede er den næppe bleven ført til Europa, hvor den selv ved tarvelig Pleje trives godt. Den flyver nødig og blot korte Strækninger ad Gangen; derimod løber den fortrinligt. Stemmen er forskellig efter Aarstiden. Om Foraaret, i Parringstiden, høres der en dump Kag-len, til hvilken der, naar Fuglen kommer i heftig Sindstilstand, føjes en langtrukken, klangfuld Fløjten. Hønen lægger 10—18 Æg, Sølvfasanen (Euplo-comus nychthemerus'), der har en lang, af løse Fjer bestaaende, hængende Top og en kiledannet, lang, taglagt Hale, hvis midterste Fjer ikke bøjer sig ud til Siden, men kun ganske svagt nedad. Det er en prægtig Fugl, som oventil er hvid og vatret med fine, mørke Zigzaglinjer; Vinger og Hale er ligeledes hvide med en fin, mørk Tegning, og Top og Forhals, Bryst og Bug Rugende Fasan.