Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

STRUDSFUGLENE 243 Ægget, løber de rask omkring og søger efter Føde. Først naar de er to Maaneder gamle, taber de Fjerpiggene og anlægger en graa Dragt, der ligner Hunnernes; denne bærer begge Køn til det andet Aar; i dette bliver Hannen allerede sort, men først i det tredje Aar faar den sin rette Farve og bliver forplantningsdygtig. Naar Strudsen har tilstrækkelig Plads til at bevæge sig, taaler den godt Fangenskab, og i det indre Afrika plejer velhavende Folk for Fornøjelses Skyld at holde Strudse. Dette er saaledes Tilfældet i Kordofan og Chartum; men intetsteds høres der, at tamme Strudse har forplantet sig, da vedkommende Ejere ikke gør sig den ringeste Umage for at bevirke det. De første Strudse blev opdrættede i Algier: I 1852 indespærrede man to Hanner og to Hunner i et kredsformet, 5 M. bredt Aflukke. Fuglene synes snart at have parret sig; der blev gravet en Rede, og umiddelbart efter begyndte den ene Hun at lægge Æg. Saavel Han som Hun arbejdede paa Beden, tog Jordklumperne i Næbet og kastede dem ud af den Kreds, de vilde grave. Under dette Arbejde holdt de Vingerne nedad og bevægede dem skælvende. Ogsaa en større Sten blev bragt ud med Næbet. Hunnerne lagde imidlertid ikke Æggene i de gravede Reder; disse var altsaa aabenbart ikke skikkede til Fuglenes Forplantning. I December 1856 satte Hardy et Par i en større og roligere Park, og i Januar gravede Strudsene sig Rede paa det Sted, hvor Løvet var tættest. Henimod den 15de begyndte Hunnen at lægge Æg, to i Parken og tolv Æg efter hinanden i den gravede Rede. I de forste Dage af Marts begyndte de at ruge. Efter en Uges vedholdende Regn trængte der Vand ind i Reden, og de stakkels Dyr forlod da Afkommet. Hardy lod nu opkaste en Sandhøj og bedækkede desuden Stedet med Sivmaatter. Midt i Maj gravede Strudsene en ny Rede paa Toppen af Sandhøjen, og derpaa begyndte Æglægningen. Fra den 2den Juli rugede de regelmæssig. Den 2den September saa man en Unge løbe om ved Reden; fire Dage efter opgav de Gamle Rugningen og beskæftigede sig blot med den Lille, som snart voksede prægtig til og naaede sin fulde Udvikling. Den 18de Januar begyndte Hunnen atter at lægge Æg. Efter at der var lagt 12 Æg i Reden, begyndte den i Marts at ruge, idet den laa paa Reden i kortere eller længere Tid efter Middag. Fra den 12te Marts vedblev den at ruge; derpaa delte Hannen Rugearbejdet med den, navnlig om Natten; den holdt bestandig længere ud, og mod Slutningen af Rugetiden laa den mere paa Reden end Hunnen. Hver Gang Fuglene afløste hinanden, undersøgte den kommende Æggene, vendte dem om og lagde dem et for et paa et andet Sted. I Regnvejr lagde den ledige Struds sig ved Siden af den rugende for at hjælpe til at beskytte Æggene. Den Ilte Maj saas nogle smaa Strudse stikke Hovederne frem under Vingerne paa den rugende Gamle, og den 13de forlod begge de Gamle Reden og førte en Flok paa ni Unger om med sig. Hannen viste især den største Omsorg for dem og tog dem om Natten under sine Vinger,