Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

20 DYRENES LIV Ordrup i Nærheden af København, samt paa Lolland. I Tyskland hører den i visse Egne til de største Sjældenheder, hvorimod den paa andre Steder, navnlig paa buskbevoksede Bredder af større Floder, er temmelig almindelig. Lokkestemmen er et snærrende »Tek«! og Advarselsskriget et ikke mindre snærrende »Terr«! Sangen er noget forskellig efter Opholdsstedet, men i Almindelighed velklingende og afvekslende. Reden findes i Hegn, Tornebuske o. s. v. Den næststørste af de europæiske Græssmutter er Mestersangeren (S. orphaea), som oventil er askegraa med et brunligt Skær og nedenunder hvidlig med en lys Rustfarve paa begge Sider af Brystet. Den har hjemme i Sydeuropa. I Modsætning til de andre Græssmutter opholder den sig helst paa høje Træer. Dens Sang har noget tilfælles med Droslens Slag. Nærmest ved den- staar Havegræssmutten (S. hortensis'). Den er 16 Ctm. lang, oventil olivengraa, nedenunder lysegraa og paa Strube og Bug hvidlig. Den er i Danmark en ikke sjælden Trækfugl, der ankommer sidst i April eller først i Maj og rejser i September. Det er en stille, fredsommelig og forsigtig Fugl, som man ikke sjældent ser flyve i Kast fra Træ til Træ. Lokkestemmen er »Tæk! tak!« og Advarselsskriget et snærrende »Rarr!« Sit Velbehag tilkendegiver den ved et sagte »Vivævævy!« som blot kan høres i Nærheden. Hannen synger hele Dagen til efter St. Hansdag, og Sangen bestaar i bløde, tildels høje og afvekslende Fløjtetoner, som foredrages i et temmelig langsomt Tempo, i Reglen uden Afbrydelse. Reden er meget løst bygget og indeholder 5—6 lyst graagule eller rødlighvide Æg med olivenbrune Pletter, Streger og Punkter. I Bur bliver Have-Græssmutten sædvanligvis overordentlig tam og kan ved omhyggelig Pleje leve i Fangenskab i ti, tolv Aar. Gærdesangeren, ogsaa kaldet Gøge moderen (S. curruca) ligner den foregaaende en Del i Farve, men er mindre, nemlig kun 14 Ctm. lang. Til Danmark kommer den sidst i April eller i Begyndelsen af Maj og forbliver her til September. Den er hyppigere paa Øerne end i Jylland og opholder sig saavel i Skove som i Haver, naar der blot findes mange Buske og levende Gærder. Dens Sang bestaar af et Fløjtetoner, efter hvilket der som Munkefugl. langt Piano af Kvidren og sagte Slutning følger et kortere Forte af ejendommelig klaprende Triller (hvoraf det tyske Navn Müllerchen, »den lille Møller.«)