Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 265 nordlige og det tempererede Bælte maa anses for deres Hjem, hvorfra de vandrer sydpaa, tildels endog til dybt ind i det hede Bælte. Nogle Arter lever i fugtige Skove, de fleste i Moser og Sumpe. Om Dagen holder de sig for det meste skjulte og færdes især i Morgendæmringen, i Tusmørket og maaske om Natten. Skønt de paa vsise Steder findes i Mængde, kan de næppe betragtes som selskabelige, da hver enkelt mere eller mindre lever for sig. Føden søger de paa stille og mørke Steder ved at bore i blød Jord eller Gødning med det følsomme Næb. De gaar godt, svømmer taaleligt og flyver ganske fortrinligt. Stemmen er stærk, men monoton. I Parringstiden er Hannerne meget ophidsede og lægger det for Dagen ved ejendommelige Lyde, Bevægelser og Lader, ved en .usædvanlig Flugt og stor Kamplyst. Græsset, indeholder fire middelstore, pæredannede, smudsiggule eller grønlige Æg med brune Pletter. De rustbrune, mørkspraglede Unger forlader Reden samme Dag, som de kommer til Verden. Snepper har som bekendt et saa velsmagende Kød, at de foretrækkes for alt andet Fuglevildt, ja endog spises med Indvoldene. De jages derfor ivrigt. Til Skovsnepperne, hvis Næb har en afrundet Spids, og hvis Ben er fjerklædte til Hælen, hører Reden, en smukt glattet Fordybning i Rugende Skovsneppe. den almindelige Skov- sneppe, norsk: Rug de (S. rusticula). Den er paa Forhovedet graa, paa Baghoved og Nakke tegnet med fire brune og fire rustgule Tværstriber, forøvrig oventil rustgraa og rustgul med graabrune og sorte Pletter, paa Struben hvidlig og paa Underkroppen graagul med mørkebrune Bølgelinier, kort sagt: en Farvétegning, der yder fortræffelig Beskyttelse mellem Skovbundens visne Løv. Det meget store Øje sidder langt tilbage1, hvilket giver Fuglen et enfoldigt Udseende. Længden udgør 32 Ctm.; Hunnen er størst. Skovsneppen findes i alle europæiske Lande og i hele Nord- og Mellemasien. I Tyskland yngler den kun i Skovene i den nordlige Del og i de mellemtyske Bjærge. I Danmark forekommer den overalt i fugtige Skovegne, ja endog blandt Klitterne; dog forbliver kun enkelte Par her for at yngle. I meget milde Vintre opholder ikke faa sig her, hvilket ogsaa skal være blevet iagttaget i Sverige; hyppigere er dette Tilfældet i England. Flertallet tiltræder dog