Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 293 men dens Næring bestaar dog, i det mindste i Regntiden, saa godt som udelukkende af Insekter. I Maven paa skudte Eksemplarer har man fundet Græshopper og forskellige Biller, især Skarnbasser. Den smukke skarlagenrøde Ibis (Ibis rubra) er overalt levende skarlagenrød med Undtagelse af Yderfanen og Spidsen af Inderfanen paa Svingfjerene, som er sortbrune. Næbet er i Spidsen brunligt, ved Roden — ligesom det nøgne Forhoved og Struben — kødfarvet og Foden rødgul. Skarlagenibis’en har hjemme i Mellemamerika og i den nordlige Del af Sydamerika til Amazonfloden; derfra strejfer den, dog kun sjældent, til den sydligere Del af de Forenede Stater. Paa Antillerne forekommer den overalt paa de for den skikkede Steder, sædvanligvis i meget store Flokke, og i Guyana er den hyppig. »'Kysten,« siger Schomburgk, »bestaar af opskyllet Land, som danner en overordentlig frugtbar, med yppig Plantevækst dækket Jordbund. Breddens fortryllende Udseende forhøjes yderligere ved talrige, broget blandede Flokke af Ibis’er, Silkehejrer, rosenrøde Skehejrer og de smukke stolte Flamingoer samt en Mængde andre, til Vandet knyttede Fugle; de udgør den herligste levende Indfatning for det bagved liggende grønne Tæppe. Ved Mørkets Frembrud flyver de i talløse Flokke, under vilde Skrig dybere ind i Kystens grønne Buskadser for der at afvente Ebben eller Morgenen. Naar de enkelte Flokke ved Dagens Frembrud svinger sig tilvejrs, ordner Ibis’erne sig i regelmæssige Rækker tæt ved hverandre og frem-byder da et herligt Skue.« * * * Hejrerne (Ardeidaé) er store Vadefugle med en ualmindelig stærkt sammentrykt Krop, en meget lang og tynd Hals, et lille, smalt og fladt Hoved, et langt, stærkt, lige, ud imod Spidsen fint tandet Næb med skarpe Rande, høje, tynde, op over Hælen nøgne Ben med lange Tæer, af hvilke Mellemtaaen er væbnet med en Klo, som paa den indre Side har en fint kamtakket Rand, lange og brede Vinger, en kort, afrundet Hale og en meget rig og blød Fjerdragt. Paa Baghovedet, Ryggen og Overbrystet ér Fjerene ofte forlængede, tildels ogsaa dunagtige; Farven er højst forskellig og ofte meget tiltalende, skønt der ikke forekommer egentlige Pragtfarver. Hejrerne tæller over 70 Arter og udgør den talrigste Slægt i Ordenen. De bebor alle Dele af Jorden med Undtagelse af det høje Norden; allerede i det temperede Bælte optræder de i stort Antal, og i de varme Lande udgør de den vigtigste Bestanddel af den Befolkning, som opliver Mose- og Vanddragene. De findes overalt fra Strandbredden til op imellem Bjærgene, men kun ved Vand. Nogle Arter opholder sig ved Havet, andre ved Floder og atter andre i Moser; alle Arter sætter sig paa Træer, enkelte dog ikke regelmæssig.