Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPURVEFUGLENE
25
den bliver foretrukket for mange Fugles Slag. Reden anbringes fortræffelig skjult paa Jorden, ofte i smaa Fordybninger, paa Tuer, i højt Græs osv. Hunnen bygger alene, uden Hannens Hjælp, især i Morgentimerne, og vogter sig omhyggeligt for at forraade Stedet ved at opholde sig der mere end nødvendigt. Reden, som bestaar af Mos, vissent Løv, Græsstraa o. 1., er oventil hvælvet og indvendig udforet med Fjer, Uld, Hestehaar m. m. Den indeholder 5—7 glinsende, glatskallede Æg med rødbrune Pletter paa hvid Grund. — Alle Løvsangere er lette at fange. Nogle kan leve en Række Aar i Bur og bliver da meget tamme; andre dør allerede i de første Dage af deres Fangenskab.
Meget omstridte i systematisk Henseende og mindende dels om Løvsangerne, dels om Mejserne er de smaa Fuglekonger {(Regulus).
Deres Næb er lige, tyndt og naaleformigt, Løbet slankt og højt, Vingerne korte, stærkt afrundede og brede og Fjerdragten fyldig. Slægten er udbredt over Europa, Asien og Nordamerika. I Europa findes to Arter, den gultoppede og den rødtoppede Fuglekonge.
Den gultoppede Fuglekonge (R.cri-status) er oventil oli-
vengrøn , nedenunder Fuglekonge
lysegraa og paa Stru-
ben hvidgraa; Issen er safrangul, tildels omgivet af en sort Stribe. Over Vingen gaar der to lyse Baand. Længden udgør 9 Ctm. I Norden er den ikke sjælden i Træktiden. I Levemaade ligner den saavel Sangerne som Mejserne. Medens den gennemsøger Trætoppene, udstøder den ideligt et svagt »Tsit, tsit!« Lokkestemmen er et fint og noget højere »Si, si, si!« Sangen er ikke ubehagelig. Den begynder med »Si, si!« hvorpaa der følger et Par Toner af ulige Højde og en harmonisk Slutning. Dens boldformede, foroven aabne Rede anbringes omtrent 1 Meter over Jorden i Enden af Naale-træernes Grene. Den bestaar af Mos og Lavarter og er . meget vanskelig at finde, da den ganske ligner sine Omgivelser; indvendig er den udforet med Planteuld. De 6—10 smaabitte Æg er lyst gulgraa og graaprikkede.
Den rødtoppede Fuglekonge (R. ignicapillus) adskiller sig fra den foregaaende ved en hvid Stribe over og en sort Stribe