Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 305 Tid som disse. Den opholder sig i frugtbare Egne, helst paa Enge, der er omgivne af Kornmarker; naar Engene bliver slaaet, tyer den ind paa Kornmarkerne, og i Høstens Tid flygter den fra disse ind i Krattet; men den gør det ikke, før Leen tvinger den dertil. Den er mere Nat- end Dagfugl og lader sig med Undtagelse af Midnatstiden høre hele Natten igennem. Dens Løb er overordentlig hurtigt, og den smutter med sin smalle Krop let afsted i Græsset og Kornet, da den overalt kan trænge sig igennem uden Vanskelighed. Flugten, der udenfor Træktiden kun gaar over korte Strækninger ad Gangen, er rask og lige, men lav. Straks efter sin Ankomst skrider den til Forplantningen og lader derfor næsten uafbrudt sit »Erp, erp!« eller »Knerp, knerp!« høre; Lokketonen er et blødt »Kjy, kjæ, kjæ!« der besvares af Hunnen paa samme Maade. Den kunstløse Rede indeholder 7—9 forholdsvis store, gulagtige eller grønlig hvidplettede Æg, som Hunnen ruger saa trofast, at den un- dertiden falder som Offer for Vagtelkonge. Leen. Ungerne løber snart af Reden, men føres samlede af Moderen, som ofte tager dem under sine Vinger. I Spanien og Grækenland henregnes Vagtelkongen til det mest velsmagende Vildt. Vandhønsene (Gallinalce) udgør en talrig Gruppe, der er udbredt over det tempererede og hede Jordstrøg. De herhen hørende Fugle har en kraftig Bygning, et kort, som oftest stærkt, højt og langs Rygkanten noget bøjet Næb, sædvanligvis ogsaa et nøgent Pandeskjold, kraftige, middelhøje Fødder, som enten er Lappefødder eller har overordentlig lange Tæer, meget korte Vinger, en meget kort Hale og en rig, vandtæt, mere eller mindre ensfarvet Fjerdragt. De bebor sivbegroede Søer, større Mosedrag og plante-bedækkede Flodbredder, men holder sig altid til fersk Vand og færdes mellem Sivet og paa det af Planter bedækkede Vandspejl. De løber ikke saa rask som Rikserne, men overgaar disse i Færdighed i at svømme og dykke, hvorimod de har samme vaklende, kun lidet udholdende Flugt. Det engang valgte Omraade forsvarer de ikke alene mod deres Lige, men ogsaa mod andre Fugle og lægger derved et Mod for Dagen, som ikke staar i Forhold til den ringe Størrelse. Smaafugle angriber de og er ligeledes meget far- Brehm: Dyrenes Liv. IL 20