Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

VADEFUGLENE 307 Rørhønsene (Stagnicolæ) har et kegledannet Næb med skarpe, flnttandede Rande, store, op over Hælen nøgne Ben med lange, adskilte Tæer, som har en smal Hudbræmme, afstumpede, brede Notornis. Vinger, kort Hale og en rig, tæt Fjerdragt. Til de Rørhøns, der har en fjerklædt Pande, hører den plettede Rørhøne, ogsaa kaldet Rørvagtele n, paa norsk: den plettede Rikse (Por-zana maruetla). Den er oventil mørkebrun og sortplettet med hvide Smaa-stænk og Bølgelinier; Forhals og Bryst er hvidprikkede paa askegraa Grund, Bugen er hvid, paa Siden med store, olivenbrune Tværstriber, og Undergum- pen rustgul. Næbet er graagrønt, ved Roden gult, og Foden ligeledes graagrøn. Længden udgør 20 Ctm. Den plettede Rørhøne bebor det tempererede Europa, i Norge er den dog ikke talrig. For-aarslrækket falder først i April og dens Efteraarstræk sidst i August og i September, og den overvintret i Sydeuropa. Dens Opholdssted er Bredderne af Damme, Aaer o. s. v., hvor den i Fare unddrager sig Opmærksomheden ved at smutte afsted i højt Græs, Siv og Rør. Naar Enge bliver slaaet, ved den ikke, hvor den skal ty Rørvagtelen. hen, og man har da haft Eksempel paa, at^den i sin Forlegenhed har søgt Skjul under Høstpigens Klæder. Stemmen, der lyder som »Kvirk!« eller »Girk!« høres især om Aftenen og om Natten. Fø- den bestaar af Insekter, mindre Snegle, Orme og tildels Frø.