Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 321 at der opstaar nogen Strid. Den en Gang sluttede Forbindelse mellem to Mager varer hele Livet. Hannen deltager ikke i Rugningen, men tjener senere Ungerne til Fører og er indtil det paafølgende Foraar en Vogter og Beskytter for hele Familien. Alle Gæs er Planteædere; de afbider med det haarde, skarp-randede Næb Græs og fortærer tillige Korn, Kaal og andre Vækster, piller Barken af unge Træer, plukker Blade, Bær o. v. v., tager i lavt Vand paa samme Maade som Svanerne Plantestoffer op fra Bunden og snapper som Lækkerbidskener Insekter, Bløddyr og mindre Hvirveldyr. De gør megen Nytte ved deres fortræffelige Kød og ved den rige Fjerdragt. Graagaasen eller Vildgaasen (Anser cinereus), fra hvilken den tamme Gaas nedstammer, er temmelig ensfarvet graa, paa Vildgæs søger Hvile efter Trækket. Ryggen dog mere brungraa og underneden mere gulgraa. Sving- og Styrefjer er sortgraa med hvide Fjerskafter. Graagaasen er, saa vidt vides, den eneste i Danmark ynglende Vildgaas. Dens Udbredelseskreds strækker sig fra Norge i østlig Retning gennem hele Europa og Asien indtil det yderste Østen i denne Verdensdel; mod Syd danner omtrent den 45de Grad Grænsen for dens Forplantningskreds. Den indfinder sig familievis allerede førend Sneen er smeltet, forkynder sin Ankomst ved glade Skrig, søger hen til sine Ynglesteder og lægger der ved hele sin Færd for Dagen, at den er hjemme straks efter sin Ankomst. I Fældetiden taber den fra lienimod Midten af Juli til henimod Slutningen af Maaneden Svingfjerene og kan da ikke flyve; naar dette Tidsrum er vel overstaaet, tænker den paa Afrejsen, men drager, i det mindste i Førstningen, kun meget mageligt og langsomt afsted. Paa Rejsen ßrehm: Dyrenes Liv. II, 21