Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

322 DYRENES LIV slutter den sig sjældent sammen i større Flokke; i de fleste Tilfælde følges kun de Gamle med det voksne Kuld. Vore tamme Gæs har ikke tabt meget af deres Stammefædres Væsen og Ejendommeligheder; men Graagæssene har dog, som alle vilde Dyr, en stoltere Holdning og raskere Bevægelser. De gaar meget bedre end den tamme Gaas, løber temmelig hurtig, svømmer godt og dykker i Fare. Flugten er udholdende og temmelig rask, naar Graagaasen først har hævet sig til en vis Højde. Idet den svinger sig i Vejret, foraarsager de hæftige Vingeslag en ejendommelig Støj, og naar den daler, høres der en lignende Lyd, hvortil der kommer en stærk Piasken i Vandet, naar Fuglen kaster sig paa dettes Overflade. Saa snart det kun gælder om at tilbagelægge en kort Strækning, svinger et Par af disse Fugte sig sjælden saa højt i Vejret, som det ellers regelmæssig plejer at ske. Stemmen har saa megen Lighed med den tamme Gaases, at der hører lang Øvelse til at skelne den derfra; iVrede hvæser Graagaasen ligesom dens tamme Slægtning. Forsigtig og mistroisk viser den sig overalt, lige saa vel i Norden som i Sydeuropa. Egentlig selskabelig er den ikke, eller i alt Fald er den det i ringere Grad end de fleste beslægtede Fugle. Kun de tamme Gæs kan rose sig af dens Velvilje, idet den ofte nærmer sig dem, naar de græsser paa Marken, ja ikke sjældent enkeltvis blander sig imellem dem. Straks efter Ankomsten i Foraaret skrider de enkelte Par til at bygge Rede. Allerede Valget af Pladsen dertil vidner om Graagaasens Kløgt; thi den, der vil søge efter Reder, kan forud vide, at han kun vil finde dem paa de utilgængeligste og mest afsidesliggende Steder i Moserne. Medens Hunnen henter Stof til Reden og bygger den, holder Hannen Vagt. Efter 28 Dages Rugning kryber Ungerne ud; de forbliver en Dag i Reden, men føres derpaa ud paa Vandet, hvor de læres til at søge deres første Næring i Andemad o. desl. Senere føres Gæslingerne op paa Markerne. Om Aftenen vender Gamle og Unge tilbage til Reden; efter et Par Ugers Forløb bliver denne dog for lille til at rumme de stærkt voksende Unger, og fra den Tid af sover disse, trykkede tæt op til Moderen. Hannens Aarvaagenhed fordobles fra det Øjeblik, da Gæslingerne er krøbne ud af Ægget. Moderen gaar eller svømmer i Spidsen for hele Familien, de tæt sammentrængte Unger følger efter, og Faderen slutter Toget, idet han med højt opløftet Hoved spejder om til alle Sider, ængstelig vaagende over Familiens Sikkerhed. Fangne Graagæslinger bliver snart meget tamme. Tager man Æggene fra Vildgæs og lader dem udruge af tamme Gæs, kan Ungerne behandles ganske som tamme Gæslinger, men de fornægter dog ikke helt deres Natur, men begj^nder snart at flyve og trækker, naar man ikke holder dem tilbage med Magt, om Efteraaret sydpaa med de andre Vildgæs. Man har imidlertid haft Eksempler paa, at enkelte det næste Foraar har opsøgt den Gaard, hvor de var opdrættede,