Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 323 Noget mindre eud den tamme Gaas er Sædgaasen eller Rug-gaasen, paa norsk Graagaasen (A. segetnm). Denne Art bebor ligesom den foregaaende det nordlige og nordøstlige Europa og Asien og drager om Efteraaret sydpaa. I sne-> løse Vintre siges enkelte at forblive i Danmark; i Norge er Arten almindelig. Paa Sæden anretter den maaske nogen mere Skade end den foregaaende, idet den fornemmelig holder sig til Rugmarkerne. Snegaasen (A. hy perbo rens') udmærker sig ved sin Farve frem for alle andre Vildgæs, idet den som gammel Fugl er snehvid, paa de ti første Svingfjer nær, som er sorte med Fjerskafter, der ved Grunden er hvide. Dens Næb og Fod er røde. Snegaasen har hjemme i det høje Norden, særlig i den nye Verden. Over de Forenede Stater plejer denne Gaaseart at trække i en betydelig Højde, og om den Mængde, i hvilken den gennemvandrer den nordlige Del af dette Land, faar man først en Forestilling, naar man opsøger den i dens Vinterkvarter. Hos os lader den sig kun meget sjælden se. Blisgaasen (A. albifrons) har en hvid, sortindfattet Pandeplet, der naa’r til foran paa Issen, og paa Brystet er der store, sorte Pletter. Den har hjemme i det nordlige Norge og Sverige samt i Nordasien, paa Island og i Grønland. I Træktiden er den ikke sjælden ved danske Kyster. f Dværggaasen (A. erythropus) er ikke større end den alminde- lige tamme And. I Farven har den megen Lighed med Blisgaasen. Den bebor nordøstlige Lande, og dens Træk falder Øst for Danmark. Havgæssene eller Rajgæsssene (Branta) er noget mindre end de egentlige Gæs; deres Næb er kortere end Hovedet, og Tværpladerne paa Næbranden ses ikke, naar Næbet er lukket. I Danmark forekommer der tre Arter af denne Gruppe. Den største Art er Bramgaasen, paa norsk Fjeldgaasen (B. leucopsis). Pande, Tindinger og Strube er hvide; Nakke, Hals og Hale er sorte, ligesom ogsaa Næb og Ben. Bramgaasen har hjemme i det høje Norden, især dog i den nordøstlige Del af Europa, og drager i store Flokke sydpaa i Træktiden. Paa den sydlige Del af Falster træffes den i Træktiden i Mængde. I Norge er den meget sjælden. Den af alle Vildgæs, som i Træktiden findes talrigst ved de danske Kyster, er Kn ortegaasen, paa norsk: Ringgaasen eller Gäulen (B. torquata), en Fugl af 62 Ctm. Længde. Dens Hoved, Hals, Sving- og Styrefjer er sorte; Ryg, Bryst og det øverste af Bugen er mørkegraa >med lysere Fjerkanter, og Siderne samt Over-i og Undergump er hvide. Paa hver Side af Halsen har den en halvmaaneformet, hvid Tværplet. Næb og Fødder er sorte. Knorte-gaasen har hjemme i det høje Norden i den gamle og nye Verden, navnlig paa Kyster og Øer imellem 80 og 60 0 n. Br. Paa Island yngler den ikke, men paa Spitsbergen derimod i stor Mængde;