Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

324 DYRENES LIV i Grønland skal den ligeledes yngle Nord for den 73de Breddegrad. Ved de danske Kyster samles den i Træktiden, olte i store Skarer, især ved Limfjorden og under Læsø, før Afrejsen nordpaa midt i Maj; i September kommer den atter hertil, og mange forbliver her i milde Vintre. Som Følge af de idelige Efterstræbelser er den meget sky. For Resten udmærker den sig fremfor de fleste af sine Slægtninge ved Ynde i Bevægelserne og ved en stor Fredsommelighed. Foruden Græs og Søplanter fortærer den mange Insekter og Bløddyr; i Fangenskab bliver den sin Oppasser meget hengiven, vænner sig snart til Korn, men maa dog af og til have noget Grønt. I Aaret 1827 blev der i England til Forskernes store Overraskelse skudt en i det indre Afrika hjemmehørende Art af den her omtalte Slægt, nemlig Sporegaasen (Plectropterus gambensis). Den adskiller sig ikke uvæsentlig fra de andre Gæs ved sin betydelige Størrelse, ved en stor Knude ved Roden af Overnæbet og ved stærke Sporer paa Vingerne. Dens Længde udgør omtrent 1 Meter. Den er udbredt over hele Mellem- og Sydafrika, hvor den opholder sig ved Flodbredder og Damme, og den løber bedre end de fleste andre Gæs. Af ikke-europæiske Gæs fortjener fremdeles Nilgaasen eller den ægyptiske Gaas (Chenalopex ægyptiacas) at omtales, da den fra Afrika og Syrien temmelig regelmæssig besøger Sydeuropa. Paa ægyptiske Mindesmærker finder man ofte denne smukke, brogede Gaas afbildet. I Nedreægypten er den sjælden; fra Øvreægypten og sydpaa savnes den derimod blot paa faa Steder langs Floden. I Yngletiden ses den parvis og derpaa i Selskab med Ungerne; senere optræder den i talløse Skarer, som milevidt bedækker begge Flodbredder. Den holder sig gærne til Skovegne, da den helst bygger Rede i Træer. I at løbe kappes den med den højbenede Spore-gaas; den svømmer og dykker med Færdighed og har en let og hurtig Flugt. Naar den flyver op massevis, danner Flokken først en forvirret Hob, men dersom den vil tilbagelægge længere Strækninger, ordner den sig i Kileform. Den er forsigtig og klog, men herskesyg og saa stridbar, at Hannerne i Parringstiden bogstavelig slaas paa Liv og Død. I Australien lever Hønse- eller Kappegaasen (Cereopsis novae hollandice), som lever mere paa Land end i Vand; den gaar fortrinlig, men svømmer slet og højst ugærne og har en tung Flugt. Dens Væsen er lige saa trættekært og stridbart som Nilgaasens. * * * Ænderne (Anates'), se Fig. S. 312—3, adskiller sig især fra Gæssene ved de lavere Fødder og fra Svanerne ved den kortere Hals. Farven varierer efter Køn, Aarstid og Alder, og Hannen, Andriken, er i Reglen prægtigere end Hunnen. Ænderne er ligesom Gæssene