Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SVØMMEFUGLENE 325 udbredte over den hele Jord, men optræder talrigere paa Arter i det hede og tempererede Bælte end i det kolde, hvor en og samme Art derimod ofte forekommer i utallige Skarer. De befolker Havet samt Floder og Søer til højt op imellem Bjærgene, vandrer om Vinteren til varmere Egne og forener sig paa Trækket i uhyre Skarer, som ofte slutter sig til andre Svømmefugle og undertiden bedækker store Vandflader. Flere Arter drager lige saa langt bort som Svalerne'; de øvrige rejser derimod ikke længere mod Syd, end det er nødvendigt. Som oftest tiltræder de Rejsen ved Solens Nedgang, flyver nogle Timer og kaster sig henimod Midnat eller noget tidligere i aabne Vande, hviler der nogle Timer og flyver videre om Morgenen. De enkelte Arter ordner sig indbyrdes enten i en lang Række eller i Kileform. Ænderne færdes livligst i Tusmørket og sværmer mest om paa den Tid; i mørke Nætter og i Middagstimerne sover de med Hoved og Næb skjulte under Skulderfjerene, enten staaende paa et Ben eller liggende paa Brystet eller svømmende paa Vandet Aandsævnerne synes ligesom Sanserne at være vel udviklede. Alle Ænderne er forsigtige og sky og desuden listige, ja endog til en vis Grad beregnende. De adskiller sig fra Svanerne og Gæssene ved, at de fortærer lige saa mange dyriske som vegetabilske Stoffer. Alle Ænder formerer sig stærkt. De lever i Monogami; Hunnerne anlægger ofte Rederne tæt ved hverandre, ja nogle Arter danner formelige Ynglekolonier ligesom Maager, Alke og andre Svømmefugle. Flere Arter yngler i Huler eller Klippekløfter, nogle i Træhuller og andre paa Træer, hvor de bruger en Landfugls Rede til Underlag for deres egen; de øvrige danner paa flad Jord en Fordybning af Plantestoffer, hvilken de ved Rugningen udforer med deres egne Dun. Æggene er altid uplettede j deres Tal udgør fra g—16, og Rugetiden varer fra 21—24 Dage. Naar Hunnerne ruger kolonivis, plejer de at stjæle Æg fra hverandre, da deres Rugelyst og Kærlighed til Afkommet er meget stor. Ællingerne føres af Moderen til Vandet, saa snart de er tørre, og ledes af hende med den største Omhu. Det er højst behændige Smaaskab-ninger, der løber, svømmer og dykker godt og hurtigt vokser til. Saa snart de har skiftet Dragt for anden Gang, slutter hele Familien sig igen til Faderen. Indierne har et Sagn om, at to Elskende var bievne forvandlede til Ænder og fordømte til at tilbringe Natten ^fjærnt fra hinanden, hver paa sin Flodbred, og at de nu hele Natten raabte til hinanden: '>Tschackwa,' skal jeg komme?« — »Nej, Tshackwi!« — »Tschackwa, skal jeg ikke komme?« — »Nej, Tschackwi«. Den And, der ved sin smukke Form og Farve og ved sin høje, velklingende Stemme har givet Anledning til dette og andre Sagn, anses ogsaa hos Mongolerne for hellig. I Indien kaldes den Braminanden, i Danmark Rustanden (Anas rutila'). Dens Hovedfarve er smyk