Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

346 DYRENES LIV Imod Enden af August er Ungerne flyvefærdige og overordentlig fede, men lugter meget ilde. Indbyggerne paa Vestmanøerne drager da om paa Klippeøerne, dræber dem i Tusindvis og nedsalter dem til Vinterforraad. En anden, alle Søfarende bekendt Stormfugl, Kapduen (P.capensis') er oventil sodbrun eller hvid- og sortplettet og underneden hvid. Af alle Svømmefugle er Kapduen Skibenes mest trofaste Ledsager. I det atlantiske Hav lever den Syd for Stenbukkens Vendekreds, og kun højst sjældent forvilder den sig ind i den hede Zone eller op paa den nordlige Halvkugle; i Sydhavet træffes den derimod, idet-mindste ud for Amerikas Vestkyst, indtil Nord for Ækvator. Den svømmer let, men sjældent, hvorimod den næsten uafbrudt og med stor Sirlighed flyver Dag og Nat. Den er meget graadig og let at fange paa Krog; naar den trækkes ombord i et Skib, hugger den tappert om sig og sprøjter med mærkværdig Sikkerhed sin Fjende en modbydelig trannet Vædske lige i Ansigtet. Stormsvalerne (Thalassidroma), der af de Søfarende betragtes med en vis overtroisk Frygt, er smaa, slankt byggede Fugle med en kort Hals og et forholdsvis stort Hoved, lange Vinger, som ligner Svalernes, en middellang Hale, et kort, svagt, lige, i Spidsen krogformet Næb med rørdannede Næsebor, lange Løb med tre lange, svage, med en fuldstændig Svømmehud forbundne Fortæer og en meget lille, vorteagtig Bagtaa. Fjerdragten er tæt og blød, af mørkebrun Farve med hvidlig Tegning. Med Undtagelse af det høje Norden og det yderste Syden har man fundet Stormsvaler paa alle Have. Sædvanligvis færdes de ude i rum Sø uden at nærme sig Land; men af stærke og vedholdende Storme kan de dog undertiden blive drevet helt ind over Fastlandet. De synes at være i Virksomhed udelukkende om Natten, og kommer, endog paa aabent Hav, pludselig tilsyne ved Solnedgang. Midt paa Oceanet træffes de enkeltvis eller i smaa og store Flokke. Snart ser man dem flyve højt igennem Luften som Svaler, snart svæver de hen over Bølgerne, hvis Bevægelser de nøje følger, idet de ligesom ved Trylleri holder sig i samme Afstand over Vandet uden nogensinde at berøres af det. Flugten er meget afvekslende, men altid kraftig, og Vingeslagene foregaar i Reglen med lange Mellemrum. Naar de faar Øje paa et Bytte, iler de løbende hen til det og snapper det, hvorpaa de svæver videre. Til at svømme beslutter de sig saa sjældent, at gode Iagttagere har paastaaet, at de aldrig gør det. Det synes ogsaa, som om de kun sætter sig paa Vandet for at hvile, men ikke for at ro afsted paa det. Deres Flyveevne er overordentig stor; de flyver bogstavelig hele Natten og synes at finde tilstrækkelig Hvile ved vekselvis at svæve og at flyve. Vinden letter dem i høj Grad Flugten, idet de simpelthen bevæger sig imod den og løftes og bæres af den, saa længe de holder Vingerne i den behørige Stilling. Om Dagen hører man intet til dem; henad Aften og efter Solens