SVØMMEFUGLENE
355
men nu er disse baade for Skovene og Fiskerierne højst skadelige Fugle saa godt som udryddede.
Enkeltvis træffes disse selskabelige Fugle kun sjældent. I Morgentimerne fisker de med den største Iver, om Eftermiddagen hviler de sig og fordøjer, og henimod Aften fisker de paany, inden de gaar til Ro. De sover i høje Træer og Klipper, hvorfra de kan se sig frit om til alle Sider. Saadanne Træer og Klipper kendes let paa det hvide Lag Skarn, med hvilket Fuglene bedækker dem, og som vilde blive til et Guanolag, dersom Regnen ikke skyllede
Skarver.
det bort. Nærmer man sig i en Baad en Klippeø, paa hvilken der sidder Hundreder af Kormoraner, svinger kun de færreste sig i Vejret; Størstedelen springer næsten som Frøer ud i Havet, dykker og kommer først op igen saa langt borte som muligt. De svømmer saa fortrinlig under Vandet, at de blot kan indhentes af en meget letsejlende Baad med flinke Rorgængere; de dykker længe ad Gangen og sænker sig til en betydelig Dybde, kommer kun et Øjeblik op til Overfladen, snapper en Mundfuld Luft og forsvinder paany.
For disse Fugles Aandsevner taler den bekendte Omstændighed, at den kinesiske Skarv (P. sinensis) af Kineserne afrettes til Fiskefangst. »Ved Højvande,« fortæller Doolitle, »er Broerne i