Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SKILDPADDERNE 385 hælder dem ud i store, med Vand fyldte Trætruge. Derpaa knuses Æggene med Skovle, røres om og udsættes for Solen, indtil den olieholdige Del, som svømmer ovenpaa, er bleven tyk. Olien øses nu af og koges ved stærklid; jo stærkere den koges, desto bedre skal den holde sig. Naar den er godt tilberedt, er den klar, fri for Lugt og har kun et ganske svagt gult Skær. Missionærerne sætter den ved Siden af den bedste Bomolie. Man bruger den ikke alene til at brænde, men ogsaa, og vistnok fortrinsvis, til Mad, da den aldeles ikke giver Maden nogen ubehagelig Smag. Det er dog vanskeligt at faa fuldkommen ren Skildpaddeolie; den største Del har en raadden Lugt, hvilket ligger i, at der er kommet Æg med, i hvilke de unge Skildpadder allerede har udviklet sig. — Af Oliemængden har man udregnet, at i det mindste 330,000 Arråu-Skild-padder maa lægge omtrent 33 Millioner Æg om Aaret paa de nævnte tre Pladser. »Den Mængde Æg, som udklækkes allerede, inden Mennesket kommer derover,« vedbliver Humboldt, »er saa uhyre, at jeg ved Lejrpladsen saa hele Bredden vrimle af unge, tommelange Skildpadder, som med Nød undslap Indianernes Børn, der gjorde Jagt paa dem. Regner man dertil, at ikke alle Arråuerne kommer til de tre Lejrpladser, men at mange enkeltvis og et Par Uger senere lægger Æg imellem Orinokos Munding og Bifloden Apure, saa kommer man nødvendigvis til den Slutning, at Tallet af de Skildpadder, som hvert Aar lægger Æg ved Bredderne af den nedre Orinoko, næsten løber op til en Million. Indsamlingen og Tillavningen af Oljen varer tre Uger. Man viste os store, af Jaguarerne tømte Skildpaddeskjolde. Tigrene opsøger Skildpadderne ved de Bredder, hvor de vil lægge Æg, overfalder dem og vælter dem om paa Ryggen for i Mag at kunne æde dem. Fra denne Stilling kan Skildpadderne ikke rejse sig, og da Tigeren vælter langt flere af dem, end den kan æde i en Nat, benytter Indianerne sig tit af dens List og dens Begærlighed. Ogsaa Amazonfloden er rig paa Sumpskildpadde!-, hvis Vigtighed for Mennesket er ikke ringe. Falder Floden mindre end sædvanligt, er de sjældne, falder den meget, bliver de fangede massevis, fordi alle Sumpe i Skovene da vrimler af dem. Til Fangsten bruger man Garn og Pile, hvis Spids, idet den trænger ind, skilles fra Skaftet, men dog ved en lang Snor vedbliver at være forbunden med det. Skaftet, der flyder paa Vandet, bliver taget op af Jægeren og han haler nu Snoren til sig, indtil Dyret kommer op til Overfladen ; man skyder det da stundom endnu en Pil igennem Kroppen og bringer det til Land. De indfødte Kvinder forstaar at tillave dette Vildt paa flere velsmagende Maader. Kødet er fint og nærende, men Europæerne bliver dog snart kede deraf. Kun én Art, og det netop den største af dem, som findes i Amazonfloden, lader sig holde i længere Tid i Fangenskab; de mindre, som smager langt bedre, taaler i Almindelighed kun Fangenskab i faa Dage. Dette gælder Brehm: Dyrenes Liv II. 25