Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
386
DYRENES LIV
imidlertid ikke om de nordamerikanske Sumpskildpadde!-; de taaler meget vel at holdes fangne, naar de behandles godt. Nogle af dem skal have levet over fyrretyve Aar i Fangenskab. I Reglen behandles Sumpskild padderne for saa vidt urigtigt, som man om Vinteren ikke lader dem faa tilstrækkelig Varme. De, som holdes i det fri, graver sig ned i Dyndet og skaffer sig derved et passende Vinterleje; de, der holdes i Værelser, maa man ved en ensartet og jævn Varme beskytte imod Vinterens ublide Vejrlig.
Den europæiske Sumpskildpadde (Emys europaea) er omtrent 32 Ctm. lang. Kroppens frie Dele er mørkladne med gule Pletter, Rygskjoldets Plader er tegnede med straaleformig stillede gule Prikker paa mørkegrøn Bund, og Brystskjoldet er smudsiggult
Europæisk Sumpskildpadde.
og uregelmæssigt og sparsomt brunplettet. Blandt de europæiske Skildpadder er dette Dyr det almindeligste og mest udbredte. Dets egentlige Hjem er for Tiden den østlige og sydøstlige Del af Europa, og det er almindeligt i Grækenland, Dalmatien og Tyrkiet, Italien, Donaulandene og Rusland, men det findes tillige i Tyskland, i Oders og Weichselflodens Oplande. I tidligere Tid har det ogsaa levet i Danmarks og i Sydsveriges Indsøer, hvilket er godtgjort ved ikke faa Fund af Skjolde og Knogler i Moser og Søer.
Om Dagen opholder denne Skildpadde sig i Vandet, og om Aftenen gaar den i Land. Vinteren tilbringer den gravet ned i Dyndet og kommer igen frem midt i April; den mærkes da mere end senere paa Grund af en egen pibende Lyd, som vistnok er særegen for Parringstiden. Den er forsigtig og dykker straks til Bunds ved den ringeste Støj. Regnorme, Vandinsekter og Snegle udgør dens Føde; men den jager ogsaa Fisk og vover endog at overfalde temmelig store Former, som den bider i Bugen, indtil de bliver matte og fuldstændig kommer i dens Magt.