SKILDPADDERNE
387
Sumpskildpaddens Æglægning foregaar paa en højst ejendommelig Maade. Den udsøger først et Stykke Jord, frit for Plantevækst, udbløder det ved at udsprøjte Vand, som forinden er optaget, og borer da med den spidse Hale et tragtformigt Hul, som den efter-haanden ved at grave med Bagfødderne udvider til en oval Grube. I denne lægges Æggene, sædvanlig 9, hvorefter Skildpadden forsigtig skraber Jorden sammen og stamper den godt fast ved Dunk med Bugskjoldets bageste Del.
Fangne Sumpskildpadder tager alt Kødet af Fiskene og tager ogsaa til Takke med flere Slags Vandplanter. Ved Fodring med
Snapskildpadde.
Snegle og Regnorme kan man holde dem flere Aar igennem; de bliver ogsaa snart tamme, æder af Haanden, vænner sig til bestemte Hvilepladser og falder ikke i Vintersøvn; holder man dem derimod fangne i en Dam, graver de sig ned, naar Kulden kommer. En Iagttager havde et Par af disse Skildpadder i sin Have. De parrede sig om Foraaret og nogen Tid efter lagdes Æggene i fugtig Jord; Ungerne krøb ud i Juni. Deres Skjold var allerede ved Udklækningen haardt, men hvidt og gennemskinnende, men efter nogle Dages Forløb blev det rødligt og tilsidst sort. En af disse unge Skildpadder blev fodret med ituskaarne Regnorme og var et Aar efter 2'/2 Ctm.