Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

388 DYRENES LIV lang. Om Vinteren aad den kun lidt og blev for det meste liggende ubevægelig med tilbagetrukken Hals paa Bunden af sin Vandkumme; paa solklare Dage gik den tit omkring. Ved Foraarstid begyndte den igen at æde, og den kunde, da den var imellem to og tre Aar gammel, sluge hele Regnorme og dræbe smaa Fisk. I Juni aad den graadigst, fra September mindre og fra November slet intet. Den blev fem Aar gammel. De nordamerikanske »Aligatorskildpadder« (Chelydraé) har et meget træffende Navn, thi de har saa megen Lighed med en Krokodil, som en Skildpadde overhovedet kan have. Til denne Lighed bidrager især den lange Hale, der bliver to Tredjedele saa lang som Skjoldet og desuden udmærker sig baade ved Tykkelse og Frynseskildpadde. spidse Kamme. Hertil hører Snapskildpadden (C. serpentina) og Gribbeskildpadden (C. temminckii), som i enkelte Egne af de Forenede Stater lever talrig i Floder og større Sumpe og selv i de mest stinkende Vande. I Almindelighed holder de sig dybt nede, men kommer undertiden til Syne i Vandskorpen og stikker Snuden op, medens de lader sig drive med Strømmen; ved den mindste Støj flygter de dog, især i stærkt befærdede Egne. I Syden er de mindre sky. Man hader og frygter dem med Rette; de bider nemlig efter alt, som kommer dem nær og slipper ikke let det en Gang grebne. Man har ogsaa al Grund til at være forsigtig overfor dem, thi de er baade rasende og ondskabsfulde, gaar løs paa enhver, som vover sig ud i det af dem beboede Vand og kan bibringe farlige Saar. Man forsikrer, at et centimetertykt Aareblad kan gennembores af disse Skildpadders haarde Hornkæber, som ligner et