Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

ØGLERNE 413 Naar de ikke soler sig, strejfer de for det meste om og har altid noget at tage sig for. De ser skarpt og hører saa godt, at allerede den mindste Støj vækker deres Opmærksomhed. Tungen er i idelig Bevægelse som Føleredskab, og desuden synes den ogsaa at være et virkeligt Smagsredskab, da man kan iagttage, at de skelner imellem søde Frugtsafter eller Honning og anden Føde. Deres Forstand staar vistnok ikke tilbage for noget andet Krybdyrs, men overgaar tværtimod de flestes; de retter sig efter indvundne Erfaringer, vænner sig til forandrede Forhold og kan endog fatte Tilbøjelighed for Mennesker, som de tidligere ængstelig har flygtet for. De er graa-dige Rovdyr, tager Insekter, Regnorme og Snegle, men overfalder ogsaa stnaa Hvirveldyr, plyndrer Reder og fortærer især gerne andre Krybdyrs Æg. Edderkopper, Græshopper, Natsommerfugle og Biller holder de mest af; men ethvert af disse Dyr maa være levende, for at de skal æde det. De griber pludselig Byttet, ofte i et Spring, knuser det med Tænderne og sluger det derpaa langsomt. Om Foraaret lægger Hunnen 6—8 smudsig hvide Æg, saa store som Bønner. Kun en enkelt Art er levendefødende. Af og til kan man finde Æggene paa solaabne Steder i Sandet eller imellem Sten, i Mos, Myretuer og lignende Steder. Ungerne kommer frem i August og er straks lige saa vævre som de gamle. De skifter Ham allerede det første Efteraar og gaar derefter i Vinterkvarter. Det almindelige Firben (Laceria agilis') bliver højest 25, oftest kun 20—21 Ctm. langt. Farven varierer paafaldende, men den er i Almindelighed mere eller mindre grønlig hos Hannen, graa-brun hos Hunnen med et mørkebrunt Rygbaand og hvidlige Pletter langs Ryggen; Bugen og Siderne er lysere eller grønlige, og der findes i Reglen mange sorte Punkter paa Bugen. — Det grønne Firben (L. viridis') er med Undtagelse af nogle brune eller mørke Smaaskæl livlig grønt paa hele Overkroppen og smukt gult paa Undersiden. Den grønne Farve veksler iøvrigt i meget forskellige Toner. Det bliver 30—40 Ctm. langt. Det grønne Firben har mest hjemme i Sydeuropa, i de varmere Dele af Schweiz samt i Sydfrankrig og findes desuden flere Steder i Tyskland, saa som paa Rygen; det almindelige Firben er meget almindeligt over næsten hele Europa lige til Skotland og til det nordlige Sverige, men findes derimod ikke i Norge. I Sydeuropa lever Perlefirbenet (L. ocellata'), som er en af de største, pragtfuldeste og mest straalende Arter af Familien. Det opnaar ikke sjældent en Længde af 40—60 Ctm. Ryggen er paa mørk Bund tegnet saa tæt med sammenslyngede, grønne Linier, at den lyse Farve i mange Tilfælde er den fremherskende, og paa hver Side af Kroppen findes der omtrent fem og tyve blaa Pletter med sort Rand. Undersiden er ensartet gulgrøn, alle de øvrige Dele af Legemet mer eller mindre livlig grønne eller graagrønne. Yngre Dyr har talrigere Pleiter. Perlefirbenet, hvis Hjem falder sammen med Oliventræets, fører samme Levemaade som de nordiske