Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

414 DYRENES LIV Firben, men tager, da det er større end disse, ogsaa større Dyr, især Mus, unge Slanger, andre Firben og smaa Frøer. Det levendefødende Firben (L. vivipara) ligner det almindelige Firben meget i Udseende og har omtrent samme Størrelse. De to Arter kendes dog let fra hinanden: Hos det almindelige Firben er Forkløerne tre Gange saa store som Bagkloerne, og midt ned ad Ryggen gaar et bredt Bælte af 10—12 Rækker smalle, langstrakte Skæl, medens det levendefødende Firben kun har 1—2 Rækker saadanne og lige store — eller rettere: lige smaa For- og Bag- kløer. Desuden mangler denne Art Ganetænder, hvilket det almindelige Firben har. I biologisk Henseende adskiller disse to Arter sig indbyrdes ved, at den ene lægger Æg, medens den anden føder levende Unger, d. v. s., Æggeskallen brister i Almindelighed under Æglægningen. Det levendefødende Firben findes mest paa bart Land, som Heder, og i Jylland er det overmaade talrigt. Det forekommer længere imod Nord end de andre Øgler, endog i Lapland, og træffes paa Alperne i en Højde af 3000 M. Men i denne Højde og langt mod Nord varer dets Vintersøvn omtrent tre Fjerdingaar. Kamæleonerne (Chamaeleontidaé) har et pyramidedannet, kantet Hoved og næsten ingen Hals. Lemmerne har en ejendommelig Bygning; de er magre og trinde og For- og Baglemmerne næsten lige lange. Af de fem Tæer paa hver Fod er de to og tre sammenvoksede og omgivne af en fælles Hud indtil det næstsidste Taaled; de danner derved ligesom to Knipper eller Bundter, der kan sammenlignes med Armene af en Tang og saa meget sikrere og fastere kan gribe om en Gren, som Tæernes Hud paa Indersiden er ru. Desuden frembyder Tæerne det mærkelige Forhold, at det paa Forlemmerne er de tre indre og to ydre og paa Baglemmerne de tre ydre og to indre, som er indbyrdes sammenvoksede, hvilket yderligére tjener til at gøre det let for Dyret at holde sig fast. Halen er trind og kraftig, men bliver ud efter tyndere og tyndere; fra Spidsen af kan den rulles op som en Urfjeder; ogsaa den danner altsaa et udmærket Griberedskab. Huden er oversaaet med smaa Forhøjninger af et kornet Udseende, imellem hvilke der findes fine Folder, som gør det muligt, at Huden kan udspændes stærkt. Endnu ejendommeligere er Kamæleonernes Øjne. De omgives af tykke Øjelaag ligesom af en Kapsel, der kun har en lille rund Aabning for Pupi-len. Hvert for sig er de aldeles uafhængige af hinanden, saa at det højre kan se frem- eller opad, det venstre tilbage eller nedad og omvendt. Denne Bevægelighed gør det muligt for Kamæleonen, at overse alle Omgivelser og opdage sit Bytte uden at flytte sig. Ogsaa den mærkværdigt byggede og for Dyret saa vigtige Tunge fortjener en nøjere Omtale. Naar den er i Hvile, ligger den sammentrukket i Svælget, men ved Brugen kan den stødes 10 Ctm. og