Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

ØGLERNE 415 mere frem. Naar det sker, er den saa tyk som Posen paa en Svanefjer og elastisk at føle paa, ser rødlig ud og har paa hver Side, omtrent 2 Ctm. fra Spidsen et hvidt Baand; hen imod Spidsen ser man nogle tykke Aarer, der strutter af Blod. Deri forreste, hule Ende er overtrukket med en ru Slimhud og er ligesom overstrøget med en klæbrig Vædske, der flyder ud fra flere Kirtler. Fremskydningen af Tungen sker ved Blodets livlige Tilstrømning til Blodkarnettet, og da Blodkarrene fyldes i lige saa kort Tid, som den, et Menneskes Kinder behøver for at rødme, kan Tungen i et Nu udstrækkes og atter trækkes tilbage. Hvad der mere end nogen anden Egenskab har gjort Kamæleonen berømt fra de ældste Tider indtil nu, er, at den kan skifte Farve. Dette Farveskifte hidrører fra to Lag af forskelligartede Farvestoffer, af hvilke det ene findes under det øverste Lag af den egent- Almindelig Kamæleon. lige Hud, hvorimod det andet er udbredt i hele Huden, fordelt i grenede Celler. Det førstnævnte Farvestof er væsentlig hvidt, men op imod Overfladen i Almindelighed mer eller mindre livlig gult; det sidstnævnte er sortbrunt. Begge disse Farvelag frembringer Farveskiftet, eftersom de virker i Forhold til hinanden. Gør det lyse Farvestof sig alene gældende, viser Huden sig lys eller gul, trænger det mørke sig frem, bliver den brun eller sort. De mellemliggende Farver opstaar, eftersom den mørkere Bundfarve mer eller mindre fuldstændig gennemtrænger den lysere Overfladefarve. Alle Kamæleoner har hjemme i den gamle Verden eller rettere paa den østlige Halvkugle, hvor man kender omtrent 55 Arter. Den almindelige Kamæleon (Chamaeleon vulgaris') kendes bl. a. paa den tresidede, pyramidedannede Hjælm paa Baghovedet. Den