Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

446 DYRENES LIV men fra sig og kan da i meget kort Tid fuldføre Hamskiftet; i Fangenskab volder dette dem derimod en Del Besvær, og Hammen er da sjælden hel, naar den er skudt af. Faa Dage efter det første Hamskifte, som omtrent falder i April eller Maj, begynder Forplantningen. Slangerne lægger i Almindelighed Æg; en Del føder imidlertid levende Unger, idet Æggene brister ved Lægningen eller kort forinden. Naar undtages nogle af Kvælerslangerne, der ligefrem ruger Æggene, bryder Moderen sig kun lidt eller intet om Æg og Unger; disse sidste vokser meget langsomt, men til Gengæld maaske lige til de dør; og sandsynligvis bliver de meget gamle. Slangerne har altid spillet en stor Rolle i Folkesagn. De galdt for Sindbilleder paa Hurtighed, List o. s. v. og tilbades i den graa Oldtid ligesom endnu den Dag i Dag hos visse ukultiverede Folk; Indierne ærede dem som Sindbilleder paa Visdom, medens andre tillagde dem guddommelige Egenskaber. I Lægekunsten spillede de allerede tidlig en Rolle, og baade hos Grækere og Romere blev Hug-ormekure meget anvendte. Disse Kure bibeholdtes hele Middelalderen igennem, og endnu i de sidste Aarhundreder er Hundreder og Tusinder af europæiske Giftslanger blevet indsamlede til italienske og franske Apoteker, ja det gik endog saa vidt, at der blev købt utallige Giftslanger i Ægypten. Den eneste Nytte, man havde af denne Overtro, var den, at den tjente til at udrydde Hugormene. Slangerne gør i det hele kun liden Nytte, og at de udrydder en Del Mus kan ikke opvejes af den Skade, mange af dem anretter. De har en overordentlig Mængde Fjender. Hos os tages de af Ræven, Maarene og Pindsvinet, foruden af flere Rov- og Vadefugle. Man bør derfor ogsaa frede de nævnte Fugle, af hvilke især Mus-vaagen er os til langt niere Nytte end alle Hugorme og museædende Slanger. « £ * De giftløse Slanger udgør den ene Hovedgruppe af Slangerne. De er meget uensartede, men alle har massive Tænder og kan i det højeste være farlige paa Grund af særlig Styrke. I Almindelighed er de fredelige Dyr. Hos Ormeslangerne er der Spor tilbage af Bækkenet, og Gabet kan ikke udvides synderligt; Ansigtsknoglerne er hos nogle af de herhen hørende Slægter endog ubevægeligt forbundne med hverandre. I det hele har Ormeslangerne megen Lighed med Ormeøglerne. De er kun smaa, Kroppen er ormedannet, Halen meget kort og Øjet lille. Skællene er smaa, taglagte og glatte. I Leve-maade stemmer de ogsaa overens med Ormeøglerne, idet de ligesom disse opholder sig under Jorden, især i Myre- og Termitboliger. Blindslangen (Typhlops vermicularis') lever i Grækenland, paa de græske Øer og i Lilleasien. Kroppen er lige tyk fra Hoved til Hale, og det er ikke let at skelne imellem Snuden og Halen, da