Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SLANGERNE
447
Mundaabningen kan forveksles med Gattet, dersom man ikke lægger Mærke til de større Plader, som dækker den afrundede Snude. Af den Grund mente man ogsaa i gamle Dage, at dette Dyr havde et Hoved i hver Ende, og man kaldte det Dobbeltøgle. Øjet viser sig som et næppe synligt Punkt igennem Huden. Mundaabningen er meget lille, og sidder paa tværs under Hovedet, og netop samme Stilling har Gattet, der sidder lidt indenfor Spidsen af Halen. Et sikkert Kendemærke paa, at Blindslangen virkelig er en Slange, har den i sin temmelig lange, spaltede Tunge. Paa Rygsiden er den rødgraa og paa Bugsiden bleggul. Længden udgør omtrent 23 Ctm.
Beslægtede med Ormeslangerne er de forindiske Skjoldhaler (Uropellis) og den sydamerikanske Koralruller (Ilysia scytale), der er pragtfuld koralrød med talrige, i Randen takkede, sorte Ringe. Den bliver over 60—70 Ctm. lang. Den er meget langsom, fjerner sig ikke langt fra sit Skjulested, som den vælger under gamle Træstubbe, og gør Jagt paa smaa Krybdyr.
De rudimentære Baglemmer hos en Kvælerslange.
Kæmpeslangerne eller Kvæ 1 ersla ngerne er karakteristiske ved det tydelig fremtrædende Hoved, der er fladt, noget tilspidset og har en meget stor Mundaabning. Kroppen er særdeles kraftfuld og noget sammentrykt og Halen forholdsvis kort. Baglemmerne er paa hver Side af Gattet antydede ved en hornagtig, but Klo, og af Bækkenets Skelet er der Rester eller »Rudimenter« tilbage. Hovedet er snart bedækket med Plader og snart med Skæl, Kroppen er besat med smaa sekskantede Skæl og Bugsiden med brede Skinner, der under Halen i Almindelighed ligger i en Dobbeltrække. Det temmelig store Øje har aflang Pupil, og Tænderne er alle massive og findes ogsaa paa Ganen.
Kvælerslangerne har hjemme i alle varme og vandrige Lande i den gamle og den ny Verden. De lever fortrinsvis i store Skovslræk-
ninger og helst i dem, der er gennemskaarne af store Floder eller i alt Fald er rige paa Vand; enkelte findes dog ogsaa i tørre Egne. Flere er ægte Vanddyr, der kun forlader Floderne, Søerne og Sumpene for at sole sig eller for at sove; andre synes derimod at sky