Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
478
DYRENES LIV
tør spotte dens dens Gifttænder.
denne fri, førend Dyret rejser sig i Vejret ganske paa samme Maade som Brilleslangen; derpaa snor det sig helt ud af Sækken og bevæger sig nu langsomt op og ned i en paa en vis Maade af Gøgleren foreskreven Kreds, idet det stolt vugger det lille Hoved paa den udspilede Hals og følger enhver af Mandens Bevægelser med lynende Øjne. En almindelig Forfærdelse griber Forsamlingen, thi enhver ved, at denne Slange er den med Rette frygtede »Haje< ; men næppe en eneste anser det for muligt, at Gøgleren uden Fare Vrede, fordi han har været saa klog at udtrække »Haui’en« drejer og vender den for at vise, hvor tam den er, griber den om Halsen, spytter paa den og oversprøjter den med Vand og trykker, uden at Tilskueren ser det, pludselig et bestemt Sted i Nakken. I samme Øjeblik udstrækker Slangen sig i hele sin Længde — og den gamle Fortælling bliver levende og anskuelig: »Og Aaron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, og den blev til en Slange. Da kaldte Farao paa de Vise og paa Troldmæn-dene. Og de ægyptiske Troldmænd gjorde lige saa ved deres Besværgelser. De kastede hver
Aspis-siange. sin stav og de blev til
Slanger.«
Denne Slange er Grækernes og Romernes navnkundige Aspis, de gamle Ægypteres Ara eller »den, der rejser sig i Vejret», Tegnet paa Ophøjelsen, hvis Billede man ser indhugget paa Templerne, — den Slange, hvis Billede Kongen bar paa sin Pande som Tegn paa sin Højhed. Hvad der egentlig har bevæget det mærkelige Nilfolk til at give den en saa fremragende Plads iblandt de andre Dyreskikkelser — enten den paafaldende Stilling, som den undertiden antager, eller den Nytte, som den gør Agerdyrkeren ved at udrydde en Mængde Rotter og Mus, eller den frygtelige Virkning af dens Bid, — det ved vi ikke, men derimod ved vi, at Grækerne og Romerne senere sysselsatte sig lige saa meget med den som Ægypterne, og at de af det, de hørte om den i Vidunderlandet, digtede de mærkeligste Sagn og Fortællinger. Næsten enhver af de ældre Forfattere