Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SLANGERNE
479
har noget at fortælle om Aspis-Slangen, om dens Levemaade, om den Tilbedelse, sotn blev den til Del, og om den Brug, man gjorde af den o. s. v.
Aspis-Slangen, Hajeslangen eller den ægyptiske Brilleslange (Naja haj ej overgaar sin asiatiske Slægtning noget i Størrelse, da den bliver 2,25 M. lang. Farven varierer en Del; men de fleste, især de ægyptiske, er paa Ryggen straagule og underneden lysegule; ved Halen har de flere ulige brede, mørkere Tværbaand, der strækker sig over flere Skæl.
Dette farlige Dyr har hjemme i hele Afrika Syd for Atlas-bjærgene. I det næsten træløse Ægypten lever Aspis-Slangen paa Markerne og i Ørkenen, hvor den søger Skjul imellem Ruiner og Klippestykker eller bor i Springmusens Hule. Imod Syd og ved det gode Haabs Forbjærg holder den sig til Skoven samt til Stepperne, hvor flere Slags smaa Pattedyr overalt danner Huler for den, eller ogsaa tyr den ind under Trærødder o. desl. Imellem Bjær-gene, som den ingenlunde skyr, findes den under større Stenblokke og endog i det tætte Plantedække, som her dækker Jorden. Den er intetsteds sjælden, men alligevel træffer man den ikke saa tit, som man skulde tro. Den frygtes meget af alle Ægyptere og dræbes altid, naar det kan ske. I Almindelighed flygter den, naar den ser Mennesker, og det saa hurtigt som muligt, men rejser sig straks i Vejret og sætter sig til Modværge, naar nogen gaar løs paa den. Slangebesværgerne fanger den ved at lade den udtømme sin Gift i nogle Klude, der er fæstede paa Enden af en lang Mimosastok, hvorefter det er en let Sag at bemægtige sig den. — I Levemaade har Aspis-Slangen meget tilfælles med Brilleslangen og tager samme Bytte som den.
Havslangerne (Hijdrophiini), den anden Hovedgruppe af Slangerne med furede Tænder, har et saa paafaldende Kendetegn i den sammentrykte Svømtnehale, at det er umuligt at forveksle dem med andre Slanger. Ved første Øjekast ligner de snarere Aal. Hovedet er forholdsvis lille, Kroppen kort ‘og sammentrykt, Halen meget kort og dannet som en paa Kant stillet Aare. Næseborene udtnunder oventil i <ie store Skælplader paa Snuden, og de smaa Øjne har rund Pupil. Hovedet er bedækket med store Skælplader, Kroppen med smaa Skæl og Bugen kun undtagelsesvis med Skinner. — Alle Havslanger lever, som Navnet viser, i Havet og kommer, paa »Fladhalerne« nær, aldrig paa Land. Det indiske Hav, især dets østlige Del, er deres Hjem, og de fjærner sig kun derfra, naar de drives andetsteds hen af Havstrømninger. Alle Arter synes at ligne hverandre i Levemaade.
Fladhalerne (Platu.ru.sj er de mindst omdannede Former, idet Kroppen er næsten valsedannet, men med en svag tagdannet Rygkøl. Skællene er store og glatte. Af de tre Arter, som udgør