Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

480 dyrenes liv denne Slægt, er Linieslangen (P. laticaadatus) den almindeligste. Den bliver 1 M. lang. Hovedet er oventil rødbrunt, paa Siderne gulhvidt, Kroppen er oventil blaagraa og underneden gulhvid og har rødbrune Tværbaand. Linieslangen skal leve i den bengalske Havbugt og i Farvandet ved Molukkerne, Nyguinea og Kina. Den kan, som ovenfor sagt, træffes paa Landjorden. Hos Pladeslangen (Pelamis bicolor) er Kroppen stærkt sammentrykt, Halen meget kort, but tagdannet paa Ryggen, skarpkantet under Bugen og beklædt med sniaa, ikke taglagte Skæl, der paa Bugsiden gaar over til meget fine Skæl. Bagved Gifttænderne findes der mange massive Tænder. Ryggen er sortbrun, Bugen lysebrun, okkergul eller hvid. Længden udgør kun undtagelsesvis 1 M. Den er den almindeligste Art af alle Havslanger og findes lige fra Japan til Nyholland og fra Vest- og Sydafrika til Amerikas Vestkyst. Pladeslange. Hos Aareslangerne (Distira) er Hovedet lille og langstrakt, Kroppen fortil tynd og trind, bagtil tyk og sammentrykt og Halen meget høj. Skællene er temmelig uens hos de forskellige Arter, men i Almindelighed er de smaa med en Køl i Midten; under Bugen danner de kun meget smaa Skinner. Hertil hører den stribede Aareslange (D. cyanocincta), som er gul med uregelmæssige sorte Tværbaand og undertiden bliver 1,75 M. lang. Den er udbredt fra den persiske Havbugt til Havene omkring Japan. Erfarne Søfolk som mange Gange har gennemkrydset det indiske Hav og lagt Mærke til dets Ejendommeligheder, anser det for et -Tegn paa, at de er nær ved Land, naar de træffer Havslanger, og disse synes ogsaa kun undtagelsesvis at fjærne sig fra Kysterne. De opholder sig helst i brede Stræder imellem Øerne, vistnok fordi Vandet her er roligst. Man har rigtignok ogsaa set dem i rum Sø, men har da ment, at de var drevne derud af Søgang og Blæst. I 1837 blev