Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 481 Ny-Zeelands Nybyggere meget ubehagelig overraskede ved den Opdagelse, at der havde indfundet sig en stor Mængde Havslanger i Nærheden af deres 0. Heldigvis forsvandt disse giftige Dyr dog snart igen, hvad enten de vandrede bort eller omkom. Undertiden føres de med Højvande op i Kystfloderne, men bliver der ikke længe, da de ikke kan leve i fersk Vand. I Fangenskab omkommer de efter et Par Dages Forløb, selv om man holder dem i salt Vand. I Modsætning til de fleste andre Slanger ser man i Almindeligbed Havslangerne samlede i saa store Flokke, at de undertiden bedækker Vandets Overflade. De svømmer paa samme Maade som andre Slanger og holder Hovedet op over Vandet. I stille Vejr ligger de tilsyneladende sovende paa Overfladen, og skønt de egentlig Stribet Aareslange. ikke er sky, hengiver de sig dog heller ikke til nogen sorgløs Ro. Undertiden forstyrres de næppe, selv om et Skib sejler hen imellem dem; men til andre Tider bliver de bange for den ringeste Støj. De tømmer da Lungerne og dukker ned i Dybet, hvor deres Tilstedeværelse kun røbes ved en Række opstigende Luftblærer. Paa Land eller paa et Skibsdæk bevæger de sig kun med stor Vanskelighed, hvorimod de i Havet skyder rask igennem Bølgerne og sænker sig til store Dybder, hvad man kan se, af den i deres Mave fundne Føde. Alle Iagttagelser vidner om, at Havslangernes Bid er lige saa farligt som de andre Giftslangers. De lever især af Fisk og Krebsdyr, som de i stille Vejr søger i de øvre Vandlag, men i Stormvejr i større Dybder. Paa fangne Dyr har man iagttaget, at deres Øjne kan sammentrækkes og udvides meget stærkt, hvad der vistnok Brehm: Dyrenes Liv. II. 31