ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
SLANGERNE 485 Mennesker en lang Vej. Men hverken jeg eller min Slangefanger har nogen Sinde set det; jeg har heller ikke hørt det af nogen, der kendte Hugormen nøje.« Hugormen lever fortrinsvis, men dog ikke alene, af varmblodige Dyr, især af Mus, som den foretrækker for al anden Føde, samt endvidere af Spidsmus og unge Muldvarpe. At den ikke alene fanger Musene over, men ogsaa under Jorden fremgaar af Lenz’s Iagttagelser; thi denne fandt temmelig ofte helt nøgne Muse- og Spidsmuseunger i Maven af de Hugorme, han undersøgte, og disse Unger kunde kun være tagne i underjordiske Reder. Fugleunger bliver ligeledes tit Ofre for Hugormen, og det er ikke usandsynligt, at den plyndrer mange Reder. Derpaa tyder ogsaa de voksne Fugles Færd, naar de opdager en Hugorm, i det de da skriger og viser sig meget urolige. Kun i Nødsfald tager Hugormene Frøer, og Firben tager de kun saa længe, de endnu selv er unge. Ligesom andre Slanger kan Hugormen taale at sulte i længere Tid, men den tager da ogsaa til Gengæld rigelig til sig, naar den har Held med sin Jagt. Dersom Foraaret er mildt, kan man allerede i Marts finde Hugormen uden for sit Vinterleje, men i Almindelighed begynder den først at færdes i April. Ved Viborg har Feddersen i sidstnævnte Maaned udgravet unge Hugorme, der laa enkeltvis hver i sin lille Hule, hvis Vægge var aldeles faste og ligesom fedtede. Om Vinteren samler flere Hugorme sig i et fælles Leje, og det hænder da, at man ved Jordarbejde paa hin Aarstid kan støde paa en hel »Hugorme-Rede«. I Følge Lenz’s Undersøgelser parrer Hugormen sig først, naar den næsten har opnaaet sin fulde Længde; han fandt ingen under 50 Ctm.s Længde med modne Æg i Kroppen. Æggenes Tal veksler fra 5 til 16. Ungen sprænger ved Fødselen den tynde Skal og kryber frem for straks paa egen Haand at leve af Rov. Ved Fødselen er Ungerne 18—23 Ctm. lange og midt om Kroppen 1 Ctm. tyk. Hovedet, Skælklædningen, Tænderne o. s. v. er som hos de gamle, men dækkes af en yderst fin, gennemsigtig Overhud under hvilken Farven synes langt lysere. Faa Minutter eller i hvert Fald faa Timer efter Fødselen skyder de denne Overhud af, og Hamskiftet er altsaa den første vigtige Gerning i deres Liv. Allerede faa Dage efter Fødselen er de unge Hugormes Gift saa virksom, at deres Bid dræber Mus. Hugormen vænner sig aldrig til Fangenskab, men vedbliver at være arrig og bidsk, saa at det altid er farligt at holde den indespærret. Mærkeligt er det ogsaa, at den kun undtagelsesvis æder i Fangenskab, hvorfor man i Almindelighed kun kan holde den i Live i omtrent 9 Maaneder. Den gør en Del Nytte ved at udrydde Mus, men ikke desto mindre bør man overalt jage og dræbe den, da dens Bid kan bringe Døden. I Danmark sker dette dog kun sjældent; derimod hører man ikke saa sjældent tale om meget pinlige Bid. I Tyskland regner man, at der aarlig dør to Mennesker