Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 487 sluge dem, og derpaa indgned han Saaret med Tobakssaft. Jeg opholdt mig endnu en halv Time i Gaarden, i hvilken Tid Hunden laa rolig hen og lidt efter lidt kom i Sved. Den fulgte mig døsig, med ludende Hoved, og viste stor Lyst til at hvile sig. Omtrent tre Timer efter, at den var bleven bidt, begyndte den dog atter at blive livlig, og snart strejfede den lige saa muntert om som før. Hævelsen i Hovedet tabte sig dog først flere Dage efter.« I det sydvestlige Europa lever der en anden Hugormeart (Vipera aspis'), som ligner vor Hugorm særdeles meget; Sigsagbaandet er dog hos denne opløst i store Pletter. Syd for Schweiz mangler denne Hugorm ikke i nogen Del af Europa. Den forekommer især paa Jurabjergene, hvorfor man ogsaa kalder den J u ra-H ugorm e n. Den opholder sig mest paa tørre, stenede Steder, mindre i Skove og Krat end langs Gærder og Mure. Dens Levemaade ligner meget vor Hugorms. Europas tredje Giftslange, Sandhugormen (V. ammodytes), er især udbredt over den sydøstlige Egn af vor Verdensdel, hvor den træder i Stedet for de to nylig omtalte. Den udmærker sig ved et Slags kegledannet Vorte paa Snuden og adskiller sig desuden fra vor Hugorm ved Hovedets Skælbeklædning; i Tegning ligner den derimod de to andre Hugorme og har ligesom disse et mørkt Sig-sagbaand. Den bliver noget længere end de andre, men opnaar dog kun undtagelsesvis en Længde af 95 Ctm. — Sandhugormen findes i Ungarn, Istrien, Dalmatien og det nordlige Italien, desuden i Grækenland, Tyrkiet og sandsynligvis i Lilleasien. Den opholder sig helst i Bjærgene, lever enkeltvis og findes paa lignende Steder som Hugormen. Ørken-Hugormene er for største Delen store, klodsede, yderst farlige Giftslanger, som har megen Lighed med de i det foregaaende omtalte Hugorme. — Den mest bekendte af dem er den, der af Nybyggerne ved det gode Haabs Forbjærg kaldes Puf-Hugormen (V. arietans). Den kan blive 1,63 M. lang og er i Forhold til sin Længde overordentlig tyk, nemlig som en kraftig Mands Arm og derover. Farven er mer eller mindre mørkbrun med skævt stillede, paa Ryggen sammenløbende, hesteskodannede Baand, der omslutter en lysere Plet. En lignende Tegning findes paa Hovedet. Bugsiden er lysegul med sorle Pletter, som fortsættes op paa Siderne af Kroppen, Pufslangen er Afrikas farligste Giftslange. Den overgaar langt Brilleslangen i Ondskab og gør saa meget §tørre Skade, som den om Dagen ligger paa et og samme Sted uden at røre sig og ikke giver det mindste advarende Tegn, naar et Menneske nærmer sig, men pludselig bider til og i Almindelighed bibringer et dødeligt Saar. Imidlertid er den dog mere fordærvelig for Kvæget end for Mennesket. Europæeren er nemlig, ved kun at rejse til Hest eller til Vogns i de Egne, hvor den har hjemme, godt sikret imod denne farlige Slanges Angreb, og Hottentotten eller Buskmanden undgaar den i Reglen ved sit alt iagttagende, gennemtrængende Blik. Des-