Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

490 DYRENES LIV Krop og en noget længere Hale. Hovedet er ovalt eller tilnærmelsesvis trekantet, bredt bagtil og tydeligt fremtrædende fra Kroppen. Grubeslangerne træder i Amerika i Stedet for den gamle Verdens Hugorme; men de findes dog ogsaa i Syd- og Mellemasien. Deres Levemaade afviger kun lidet fra Hugormene. Endskønt Ørken-Hugormene næppe staar tilbage for Grubeslangerne i Farlighed og Ondskab, anses disse dog for de giftigste Slanger paa Jorden, og man kan i hvert Fald paastaa, at deres Giftredskaber er de bedst udviklede. Klapperslangerne (Crotalus) er de mest bekendte Grubeslanger og kan let skelnes fra alle andre Slanger ved det mærkelige Tilbehør, de har i Spidsen af Halen, nemlig Ranglen, et Apparat, der bestaar af et større eller mindre Antal i hverandre indgribende, hornagtige Led, som tilsammen udgør en let sammentrykt, hul Kegle, paa hvis udvendige Side der ses tre Ophøjninger, og hvis Spids Nordamerikansk Klapperslange. selvfølgelig vender bagtil; ethvert enkelt Led er ved to Knuder hæftet til det foregaaende, men er forøvrigt kun løst forbundet med det, saa at alle Hornringene tilsammen er bevægelige, hvorved en gensidig Gnidning bliver mulig. Man mente tidligere, at Ranglen hvert Aar — ja, efter ethvert Hamskifte, forlænges med et Led; men dette er ikke Tilfældet. Ranglen fældes af og til, og Leddenes Antal staar ikke i nøje Forhold til Klapperslangens Alder. Man har nemlig set Klapperslanger vokse under et fleraarigt Fangenskab, imedens Antallet af Ranglens Led vedblev at være det samme. Femten til atten Hornringe træffes allerede meget sjældent, og det er et Spørgsmaal, om der nogensinde findes flere. Eksemplarer, hvis Alder anslaas til 5 — 6 Aar, har altid kun ét fuldt udviklet Led i Ranglen og kan endnu ikke frembringe nogen Lyd dermed. Klapperslanger findes kun i den ny Verden, men lige saa vel i Nord- som i Sydamerika. Den nordamerikanske Klapperslange (C. durissus) har foruden de store Skæl over hvert Øje endnu foran paa Snuden to