Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SLANGERNE 491 Par større Skælplader, imellem hvilke der si,dder nogle mindre. Ryggens Grundfarve er mørk graabrun; Tegningen dannes af uregelrette, sorte Tværbaand, der taber sig paa den mørke Hale ; Bugen er hvidgul med smaa, sorte Pletter. Meget gamle Hunner skal opnaa en Længde af 2 M., men Eksemplarer paa 1,6 M.s Længde hører allerede til Sjældenhederne. — Den nordamerikanske Klapperslange findes fra den meksikanske Bugt til 16° n. Bredde, dog kun i det vestlige Amerika. »Man kan gaa ud fra,« siger Geyer, »at den ikke findes, hvor Kulden sætter en Grænse for Majsdyrkningen. Den opholder sig helst paa klippefulde, solrige og øde Højder, om-givne af frugtbare, græsrige Dale, Floder, Bække eller Enge, og den træffes kun, naar rigelig Dug forfrisker den store Flade. Den er i det hele meget modtagelig for Vejrforandringer og skifter næsten hver Time Opholdssted. Paa en smuk, klar Morgen til en varm Dag bader den sig i Duggen og vælger da et passende Sted paa en Sti eller en bred Sten for at sole sig og for at drikke; senere, i Middagsheden, søger den til tørre, skyggefulde Strøg for at ligge i Ro, men fjærner sig dog heller ikke nu langt fra solbeskinnede Steder. Naar der i flere Nætter ikke er faldet Dug, Ander man den tit ved Randen af Vandpytter og Floder; men den gaar kun ud i Vandet for at jage. Dens Boliger er meget forskellige. I udyrkede Egne bor den i Selskab med større Gnavere, navnlig Prærihunde og Kaniner samt Huleugler i saakaldte »Hovedkvarterer«, men i dyrkede Egne lever den kun enkeltvis. Til Klapperslangens tilranede Boliger hører Præriehundens, Jordegernets, Rottens, Musens og Digesvalens Gange. Er Gangen for smal, kan Slangen let udvide den ved Hjælp af sine haarde Skæl. I Nærheden af Nybygderne finder man den sjælden eller aldrig i større Tal; det skulde da være i Yngletiden i Slutningen af April eller Begyndelsen af Maj.« De fleste Iagttagere skildrer Klapperslangen som et overordentlig dorsk, langsomt Dyr, og Beauvois siger endog, at faa Dyr er saa godmodige. »Den overfalder aldrig af sig selv Dyr, som den ikke vil æde; den bider aldrig, naar den ikke forskrækkes eller berøres. Jeg er ofte gaaet forbi den i kun faa Centimeters Afstand, uden at den viste Lyst til at bide mig. Jeg har altid opdaget den betids paa Grund af Ranglens Raslen, og medens jeg uden at fremskynde min Gang gik videre, laa den ganske stille og gav mig Tid til at skære mig en Stok til at dræbe den med. < Denne Opgivelse gælder dog kun om Slangens Færd, medens den hviler; naar den derimod er i Virksomhed, bærer den sig ganske anderledes ad. Geyer bemærker derom følgende: »Klapperslangen er hurtig i sine Bevægelser, uden dog at anstrænge, bugte eller bøje sig synderlig. Deraf kommer det formodentlig, at den tilsyneladende er langsom; men lægger man Mærke til, hvor langt den bevæger sig i et Sekund, er den virkelig meget hurtig. Paa Byttet styrter den sig med en Fugls Fart. Saaledes saa jeg en Gang ved en Bondegaard i Missouri en Klapperslange fare ned fra en Træstamme paa en Kylling, snappe