Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

492 DYRENES LIV næsten med Lynets Fart slæbe den hen til en Et vel rettet Stenkast bragte den til at standse; om sit Offer og slap det med snart jeg holdt mig rolig. Ved sit Bytte, men holdt det da Gabet, men bed mit næste Sten-endnu en Gang over dets Døds- den ved Vingen og nøgen Klippeblok, den snoede sig nu det i Hovedet, saa kast slap den igen temmelig højt op ved Vingen, synlig gottende sig angst. Kort efter viste Slangen Lyst til at smutte bort, men haardt truffen af en Sten, slap den sit halvdøde Offer og rullede sig sammen til Forsvar. Nu dræbte jeg den.< Klapperslangen tager smaa Pattedyr, Fugle og Padder, især Frøer. Om den virkelig undertiden snor sig om det grebne Bytte og kvæler det saaledes som de giftløse Slanger, eller om den paa Hugormenes Vis bliver rolig liggende, naar den har bidt, og afventer Biddets Virkninger, er endnu næppe afgjort, men det sidste er det sandsynligste. Efter et rigeligt Maaltid skal disse Slanger udbrede en Stank, som mærkes af Dyr med en skarp Lugt, f. Eks. Hesten. I Parringstiden slynger 20, 30 og endnu flere Klapperslanger sig sammen i en skrækindjagende Knude. Hovederne vender ud ad i alle Retninger, Gabene er vidt opspærrede, og alle Slangerne hvisler og klaprer. Æggene lægges i August, og Ungerne sprænger straks Skallen, uden at Moderen bryder sig om dem. »Kun en eneste Gang,« fortæller Geyer, »havde jeg Lejlighed til at se Klapperslangens Unger krybe ud; det var i August Maaned ved en forladt Mormonbolig ved Missouri. Den gamle Slange solede sig paa en lille Plads foran Hyttens Indgang og smuttede ind under Dørtrinet, da jeg nærmede mig. Men nu opdagede jeg en lille, omtrent 15 Ctm. lang Klapperslange. Jeg stødte ind under Dørtrinet, med en Stok og hørte den gamle rasle dybere inde, men saa nu flere Unger og fandt, efter at have væltet Trinnet bort, henimod 40 Æg liggende imellem nogle Stene paa den tørre Jord. De var af forskellig Form, af Størrelse som smaa Dueæg og af en bleg Farve. De spæde Slanger viste allerede en forbausende Lyst til at bide. At Klapperslangen i Fare skal gemme Ungerne i sit Gab, er i hvert Fald en Vildfarelse; her havde der ellers været Anledning dertil, men den gamle forlod Ungerne. — Klapperslangens værste Fjende er en stræng Vinter, især naar denne kommer tidlig og pludselig; vidtstrakte Oversvømmelser om Foraaret er ikke mindre farlige for den og ligesaa Skov-og Steppebrande. Man har Eksempler paa, at hele Egne er blevet rensede for dem ved haard Frost, Oversvømmelser og Ild. Der fortælles almindelig, at Svin udrydder og æder Klapperslanger, og at disses Gift ikke skader dem; men denne Fortælling er en slet og ret Opdigtelse. Gentagne Forsøg har tvært imod vist, at Svin ligesom andre Husdyr skyr levende Klapperslanger og heller aldrig rører døde, som er skaaret i Stykker. — Mange Klapperslanger bliver dræbte paa Landevejene og overkørte. Enhver stiger gerne af Hesten, for at forringe Antallet af disse farlige Dyr. I Amerika trækker man sig kun tilbage for en Klapperslange i den Hensigt at