ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
44 DYRENES LIV anden Gang. Naar dette er sket, samles de med alle de unge Fugle og' tiltræder Rejsen enten familievis eller i Smaaflokke paa to eller tre Familier. En af de smukkeste Lærker er Bjærglærken (A. alpestris), som let kan kendes paa sin langstrakte Bygning og paa sin tvedelte Top, der ligner et Par smaa Fjerører paa hver sin Side af Baghovedet. Den har hjemme i det nordlige Norge og Sverige, det østlige Rusland og hele Sibirien. I Danmark forekommer den kun som Trækfugl paa sin Vinterrejse, undertiden i Selskab med Snespurve. Naar den synger, stiger den ikke tilvejrs som de andre Lærker, men synger siddende paa en Sten eller Gren. I Sydeuropa lever Calanderlærken (A. calandra), der er meget yndet som Sangfugl. Ørkenlærken (Ammomanes deserti) er udmærket beskyttet ved sine Sandfarver. Den findes i Ægypten og Nubien, selv i de saakaldte »Hammadas« (gennemglødede Sandstrækninger), og er en stille, alvorlig Fugl, hvis Sang er tarvelig, og hvis Lokkestemme har noget sørgmodigt ved sig, der passer harmonisk ind i den Fuglen omgivende Natur og gør det lille Dyr afholdt af Ørkenens Beboere.