Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

PADDERNE 509 mindelig paa hele Østkysten af Brasilien. Den bliver kun 2,5 Ctm. lang, er gulbleg paa Over- og Undersiden, brunlig paa Hovedet og prydet med en mørk Linie fra Øjet til Skuldren. Hele Dagen og Natten hører man den, i Forhold til Dyrets Størrelse stærke Stemme, der lyder som et raat og kort udstødt »Krak, krak, krak!« Denne Frø findes især imellem de vilde Ananasplanters stive Blade; thi her samler der sig altid Vand, ja endog under den største Tørke bliver der en uren, mørk Vædske tilbage, der dog efter vedholdende Regn bliver ren og drikkelig. I disse Vandsamlinger imellem Bladene lægger Frøen sine Æg, selv om Planten vokser som »Epi-fyt« højt oppe paa Træernes Grene. Pung frøen (Nototrema marsupiatum) viser, hvor mærkelig Løvfrøernes Forvandling kan være. I sin Form adskiller denne Frø sig ikke væsentlig fra de andre Løvfrøer, men Hunnen har paa Ryggen en Indkrængning af Ryghuden, der aabner sig bagtil som en Pung af omtrent 1 Centimeters Dybde, der i enhver Henseende minder om Pungdyrenes og virkelig ogsaa tjener til at optage Æggene i den første Tid af deres Udvikling. Det er meget sandsynligt, at det er Hannen, der bringer Æggene ind i Hunnens Pung, som under Udviklingen udvider sig meget stærkt og giver Dyret et uformeligt Udseende. Senere bærer Moderen Larverne ned i Vandet, hvor de fra nu af skøtter sig selv. Men hos andre Arter gennemløber Larverne hele Udviklingen i Moderens »Rugesæk« og kryber først ud af denne som smaa, firbenede Frøer. Om saadanne mærkelige Forplantningsforhold hos fremmede Former af Løvfrøer skriver Dreyer i »Vor Klodes Dyr«: »Den ikkun 21/2 Ctm. lange N. pygmæum fra Venezuela bærer "saaledes i sin Pung fra 4 til 7 meget store Æg, og det ser ud, som gaar den om med nogle store Kugler i en Sæk paa Ryggen. Sækken aabner sig med en stor Længdespalte, der efter nogles Mening opstaar simpelthen ved en Bristning, for at de store Unger skal kunne slippe ud; ud af den normale Aabning skal de ikke kunne komme. Dette lyder dog ret utroligt Ind i Pungen kommer Æggene formodentlig ved Hannens Hjælp, men hvorledes dette gaar til, er endnu ikke iagttaget. — I Paraguays Moseegne forekommer en Løvfrø, som Indianerne med en Efterligning af dens Røst, der i Yngletiden, naar mange uafladelig raaber paa hinanden, lyder, som blev der slaaet Sten af et Dusin Mænd, kalder Woollunnkook (Phyllomedusa hypo-chondrialis'). Den hører til en Slægt, hvis Poter ligner smaa Hænder, idet Indertaaen kan modsættes de andre; den bliver ca. 5 Ctm. lang og kan i udstrakt Grad skifte Farve efter Omgivelserne. Under almindelige Omstændigheder er den lysende grøn med hvid Bug og røde, mørkt tværstribede Lysker, men den kan paa faa Minutter ombytte den grønne Farve med dybt Chokoladebrunt, og dens Hud er efter Budgett endog i Besiddelse af en vis fotografisk Følsomhed. Naar den saaledes ligger i Solskin mellem Græs, hvis Straa og Blade kaster Skygger hen over dens Ryg, opstaar der der-