Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

510 DYRENES LIV mørke Skyggetegninger, som først svinder lidt eller lidt, naar udsætter den for fuldt Lys. Under Æglægningen opsøger Hunnen Hannen paa Ryggen et ud over Vandet hængende Blad, paa Overflade hun sætter sig fast, Saavel hun som Hannen griber Bagpoterne fat i dets Kanter ude mod Spidsen og tvinger dem I den derved frembragte Fold lægger hun en Klump Æg, Æg af en brasiliansk Løvfrø Phyllomectøisa Iheringi. ved man med hvis med sammen, hvis geléagtige Omhylning er klæbende nok til at holde Bladet i i Stilling. Derefter flytter Parret sig lidt længere ind paa dette, medens de stadig folder Randene sammen; en ny Portion Æg bliver lagt og befrugtet og saa fremdeles, til Bladposen er fyldt med omtrentlig 100 Æg. Larverne udklækkes hurtigt og har, naar de forlader deres Vugge ved at lade sig dumpe ned i Vandet, udviklet sig til smaa, fuldstændig gasklare og gennemsigtige Haletudser, af hvilke man ikke ser andet end de store, metalgrønne Øjne og en Plet af samme Farve mellem Næseborene paa det Sted, der berører Vandskorpen, naar de, som Haletudser jo saa ofte gør, hænger i denne. Gennemsigtigheden beskytter de smaa Puslinger ved at gøre dem næsten usynlige, og de grønne Øjne samt den grønne Snude tager sig, set ovenfra, ud som Vandplanteblade. Siden hen bliver disse Haletudser grønne paa Over-, rosenrøde og sølvglinsende paa Brasilien forekommer P. Iheringi, af Undersiden. —- I det sydlige hvis Ægmasse vi bringer et Billede; af dette vil man se, at den til Hylstret benytter flere Blade.« Frøernes (7?anae) velbekendte Familie er ikke saa rig paa Arter som den foregaaende, men den findes i stor Mængde udbredt over alle tempererede og varme Lande, hvor der træffes ferskt Vand. De i Vandet levende Frøers Tilværelse er mere eller mindre ensartet og bestaar i et muntert Foraars og Sommerliv med megen Sang, Støj og Glæde, et mindre behageligt Efteraarsliv og dernæst en Vintersøvn paa flere Maaneder dybt nede i Dyndet af de tilfrosne eller udtørrede Vande, indtil den varme Foraarsluft sprænger Isdækket, eller den første Regn opbløder Dyndet. Hvor der Aar ud og Aar ind tilnærmelsesvis hersker det samme Vejr, giver de muntre Frøer uden Afbrydelse deres Koncerter til Bedste; i det vandrige Sydamerika hører man næsten hver Aften deres Kor, og ogsaa i Indiens fugtige Lavlande lyder det Aaret rundt. — Hos os kan Frøerne i det højeste blive noget besværlige paa Grund af den Ud-