ForsideBøgerDyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 535

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 546 Forrige Næste
512 DYRENES LIV som er meget mindre end denne og har Tæernes Hud svagere udviklet.« Siden Wallace stiftede Bekendtskab med denne første »flyvende Frø« — Rh. pardalis — har Videnskaben lært andre lignende Arter at kende, alle tilhørende samme Slægt. Langt den største Del af dem har hjemme i det sydøstlige Asien, medens de andre mærkværdig nok træffes saa langt borte som paa Madagaskar. Sammenligner man Billedet af Løvfrøen med Flyvefrøen er det meget for-staaeligt, at Wallace antager den for en til Trælivet særlig tilpasset Løvfrø. Den har jo dennes store Hæfteskiver og ligeledes den beskyttende Farve. Undersøgelser af dens indre Bygning har imidlertid vist, at den er nærmere beslægtet med den almindelige grønne Frø. Dette gør den forsaavidt kun endnu mere interessant, som det tilfulde godtgør, hvor stor en Til-læmpningsævne Dyrenes Organisation og Levevis kan være i Besiddelse af, idet det faktisk er Svømmehuden, der fra Svømmeredskab er bleven udviklet til en fortrinlig Faldskærm, medens samtidig Taa-spidserne er bievne udvidede til Hæfteskiver i Lighed med Løvfrøernes. Fra et oprindeligt Vanddyr er Flyvefrøen blevet et udpræget Trædyr. Denne Omdannelse er man tilmed i Stand til delvis at kunne følge, idet Svømmehuden hos et meget stort Antal af Slægtens Arter kun spænder over Tæernes inderste Flyvefrø. Halvdel, eller ikke en Gang saa vidt. I saadanne Tilfælde kan den altsaa betragtes som en Faldskærm, der er i sin Vorden. Et Eksempel herpaa frembyder bl. a. en paa Ceylon levende Art, Rh. reticulatus, som vi dog nærmest nævner for dens mærkelige Opfostringsforholds Skyld og paa Grund af dens forbavsende Ævne til hurtigt at foretage et fuldstændigt Farveskifte. Tennent fortæller, at et af disse smukke Smaadyr, der havde sat sig paa en forgyldt Lampefod paa hans Spisebord, næppe blev til at skelne fra Ornamenterne, hvortil det klyngede sig. Intet Under da, at man én Dag kan træffe disse Frøer saa grønne som Blade og den næste Dag graa og plettede som Træbark. Om den Omsorg, disse Frøer viser for Yngelen, har Günther givet os interessante Oplysninger. Hun-