Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

PADDERNE 513 nen bærer sine Æg, — en Snes Stykker i Tal og paa Størrelse som Hampefrø, — fæstnede under Bugen, hvor de danner en fast sammenklæbet Masse og efterlader cellelignende Fordybninger i Huden. Det hele Forhold minder om vor europæiske Fødselshjælperfrøs Yngelpleje (se senere), men rigtignok med den Forskel, at det hos den ceylonesiske Fødselshjælperfrø er den Part, som er nærmest til det — Moderen — der bærer Æggene, og at disse er anbragte paa en anden Maade. Vandfrøen eller den grønne Frø (Rana esculenta') bliver 5—8 Ctm, lang, og dens Baglemmer er 10—11 Ctm. lange. Overkroppens smukke, olivengrønne Grundfarve er tegnet med sorte Pletter og tre gule Længdestriber, en langs Rygraden og en langs hver Side af Kroppen. Bugen er hvidlig eller gul. Efter Legetiden viser Farven sig friskest, senere er den snart lysere, snart mørkere og spiller tillige mere eller mindre i det Brune: desuden er snart den ene og snart den anden Tegning fremherskende, da Striberne kan være mere eller mindre fremtrædende, Pletterne mere eller mindre tydelige o. s. v. De store Øjne har en gylden Øjering, og deres Udseende er klogt og muntert. Ikke blot Europa, men ogsaa Nordvestafrika og en stor Del af Vestasien er Vandfrøens Hjem. Hvor den forekommer, er den ofte tilstede i betydelig Mængde. Smaa, af Buske omgivne Damme med Aakander samt Grøfter, i hvilke der er Vand største Delen af Aaret, er dens Yndlingssteder. I Syden holder den sig gærne til Rismarkerne, der som bekendt en Tid af Aaret sættes under Vand. Den er en stor Ven af Varme og søger at opfange enhver Solstraale; om Dagen kommer den derfor altid op paa Overfladen og ligger der med Hovedet over Vandet og vidt udbredte Baglemmer paa et og samme Sted, eller ogsaa sidder den i Ro og Mag paa et stort Blad, et omkringflydende Stykke Træ, en fremragende Sten o. desl. Saaledes kan den sidde stille den halve Dag igennem, men forstyrres den eller lokkes den af et eller andet Bytte, springer den med et vældigt Sæt ud i Vandet. Naar Aftenen nærmer, sig eller naar det efter Regn er blevet svalt, samler hele Dammens Befolkning sig, helst lidt borte fra Bredden imellem Vandplanterne og begynder sin Koncert. Saaledes gaar det fra Midten af April til henimod Slutningen af Oktober, da Vandfrøen søger Vinterkvarter i Dyndet. I Sydeuropa viser den sig langt tidligere og forsvinder senere, og i Nordamerika holder den, hvor Vandplanterne ikke udtørres, ingen Vinterdvale. Vandfrøen er et velbegavet Dyr, hvis Bevægelser vidner om Kraft og Behændighed, og hvis hele Færd tyder paa en vis Grad af Kløgt. Den forstaar saaledes at holde Øje med den sig nærmende Fjende, og for Storken flygter den over Hals og Hoved. Byttet fanges stundom med en vis Snildhed; Vandfrøen lurer paa det, svømmer forsigtig hen til det under Vandet og farer saa pludselig løs paa det. I Forhold til sin Størrelse maa den kaldes et farligt Rovdyr. Brehm: Dyrenes Liv. II. 33