Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPUKVEFl'GLl.NE 51 strængesle Vintre stiger de dybt ned i Dalene eller endog i del fladere Land, hvor de dog straks opsøger Højdedragene. I Alpe-Hospitierne fodrer man dem regelmæssigt, hvorfor de ofte flokkes om disse gæstfrie Steder. Spurvene (Passer) er kraftigt byggede, undersætsige Finker med et stærkt Næb, stumpe Vinger og fyldig Fjerbeklædning. Den velbekendte Graaspurv eller Husspurven (Passer dome-sticas) følger, ligesom Hamsteren, i Kulturens, specielt Agerbrugets Fodspor: I Sibirien indvandrede den først i forrige Aarhundrede, efterat Russerne havde indført vore Kornsorter; i Norge findes den sammen med Marksæden indtil den 66de Breddegrad, men ved Archangelsk forekommer den endnu ikke. Først for kort Tid siden begyndte den at indvandre i nogle Landsbydistrikter i Thüringerwald, men endnu er den her tildels Strøgfugl; og endnu i 1864 havde den ikke naaet de højest beliggende beboede Egne i Schwarzwald. Men overalt søger den at følge Mennesket. En Landsby uden Spurve gør et saa tomt Indtryk som et Hus uden Børn — siger man, — og mange Spurve i en Egn er et Bevis for dennes Velstand; thi hvor der intet spildes, der er der ogsaa kun lidet at tigge. Kun i meget faa Landsbyer fattes Spurven, og disse er da bestandig Skovbyer, som ingen Marker har. Thi hvor meget Spurven end sætter Pris paa Menneskets Selskab, søger den dog først og fremmest et Sted, hvor den uden Vanskelighed kan samle sin Føde. Vor Husspurv er en overordentlig selskabelig Fugl. Kun i Yngle-tiden lever den parvis, uden dog derfor at træde helt ud af større Samfund. Ofte ruger det ene Par ved Siden af det andet, og hvor skinsyge Hannerne forøvrigt er, søger de, selv medens Hunnerne ruger, bestandig hverandres Selskab. De unge Fugle slutter sig, straks efter at have forladt Reden, til andre jævnaldrende og til beslægtede Fugle og danner Flokke. Saa snart de Gamle er færdige med Rugningen, indfinder de sig ved disse Flokke og deler nu ondt godt med dem. Om Vinteren indretter de kloge Smaaskabninger sig formelig Senge, blødt og varmt udforedc Reder, i hvilke de kryber ind, for at beskærme sig mod Kulden. Hele Spurvens Liv beviser, at den er en af vore klogeste Fugle. »Dens Legemsbevægelser,« siger Naumann, »er vel noget ubehæn--dige, men dens Klogskab overgaar alt, hvad man kender hos andre Smaafugle, og intet, som kan gavne den eller sætte dens Sikkerhed paa Spil, undgaar dens skarpe Blik. Den mærker snart, hvor den bliver taalt, og bliver der fortrolig, men dog aldrig saa sorgløs, at den kunde have Skade deraf; men hvor den har været udsat for Efterstræbelser, er den bestandig paa sin Post. Bliver der aabnet et Vindue, som ellers holdes lukket, fæster en Person, som forekommer den mistænkelig, sit Blik paa den, eller sigter Nogen efter den, selv om det kun er med en Stok, bliver den straks bange og flyver bort. Menneskets Selskab har heller ikke, saaledes som det