Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

56 DYRENES LIV og har ingen sort Hætte, underneden mindre gul og mere hvidlig med mange mørke Pletter. Fra den mellemste Del af Norge og Sverige forekommer Siskenen i hele Europa, navnlig i Bjærgegne. Om Sommeren er den ikke meget almindelig i Danmark, men om Efteraaret og Vinteren gæster den det i store Flokke, især paa Steder, hvor der vokser mange Birke- og Elletræer. I træløse Egne forekommer den ikke. Den hører til de mest tiltalende Finker, altid munter, væver og kæk, holder stedse sine Fjer smukt, skønt den sjældent lægger dem tæt til Kroppen; den vender og drejer sig rask fra den ene Side til den anden, naar den lokker eller synger. Den hopper og klatrer fortrinligt, kan hænge sig omvendt under Spidsen af gyngende Grene og giver i saa Henseende ikke Mejserne synderligt efter. Flugten er hurtig og let; Lokketonen lyder som »Dideleji«, og dens sædvanlige Stemme lyder som »Tettet, tettet!« Sangen er en livlig Kvidren. Den temmelig dybe, kurveformede Rede findes skjult mellem Naaletræernes højeste Grene og indeholder 5—6 smaa, graa-hvide Æg med rødbrune Pletter og Punkter. Siskenen er en højst selskabelig Fugl og bliver i Fangenskab overordentlig tam. Den almindelig bekendte Stillids (Carduelis elegant) har et langt, kegledannet, kun lidet sammentrykt, i Spidsen ubetydelig bøjet Næb. Den er en af de mest brogede Fugle i vor Verdensdel; det kødfarvede Næb er ved Roden omgivet af en sort Fjerkrans, hvorefter følger en bred, karmoisinrød Krans; Kinden er hvid og Nakken sort, Ryggen brun, Bryst og Bug hvide; dog er Siderne af Brystet lyst læderbrune; Vinger og Hale er sorte med hvide Spejlpletter, de første tillige med en stor, gul Plet. Stillidsen har en større Udbredelse end de fleste Finker; fra Mellemsverige findes den gennem hele Europa, men ogsaa paa Madeira, de kanariske Øer, i Nordvestafrika og en stor Del af Asien. Paa Cuba lever den forvildet, og paa Nyzeeland har man med Held indført den. Om Sommeren findes den i Parker og Haver; om Vinteren strejfer den om i større eller mindre Flokke. Egentlig Skovbeboer er den ikke. Den er en livlig, urolig, behændig og klog lille Fugl og desuden en god Sanger. Kun sjældent kommer den paa Jorden, men klatrer i Træerne som en Mejse. Flugten er rask og let; overfor Mennesket er den forsigtig, men ikke sky, undtagen hvor den er bleven efterstræbt. Den ses hyppigt sammen med Mejser. Lokke-stemmen er »Stiglit!« (deraf Navnet). Dens Føde bestaar af Frø, navnlig Tidslers og Burrers, og om Sommeren tillige af Insekter, med hvilke den ogsaa mader sine Unger. Den kurveformede og dybe Rede, som anbringes i Buske og paa Frugttræer, indeholder 4—5 tyndskallede, hvidlige, blaalige eller grønlige Æg med sparsomme, violetgraa Punkter. Stillidsen yngler to Gange om Aaret. Som Stuefugl bliver den let tam og kan lære flere Smaakunster, som for