Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 57 Eks. at hejse Føde og Vand op til sig. Den forJiges godt med andre Fugle og avler smukke Bastarder med Kanariefuglen. Over 300 Aar er forløbne, siden Kanariefuglen er bleven tæmmet og ført langt udenfor Grænserne for sin egentlige Hjemstavn. I ældre Tider vidste Naturforskerne kun lidet med Hensyn til Fuglens Fædreland. Alene Humboldt taler med den ham egne Bestemthed om den vilde Kanariefugl, som han i Aaret 1799 lærte at kende under sit Ophold paa Teneriffa; men først Bolle gør den til Genstand for en udførlig Skildring. Han fandt Fuglen paa de fem Skovøer af den kanariske Gruppe, samt tillige paa Madeira, og han antager, at den tidligere maa have beboet flere af de andre, nu skovløse Øer. Den lever nemlig overalt, hvor der findes Træer og Krat, navnlig langs med Vandløbene paa hine Øer, men ogsaa i Haverne omkring Landstederne, ja endog i folkerige Byer. Den vilde Kanariefugl, som af Spanierne og Portugiserne kaldes Canario, (Serinas canarius) er noget mindre og sædvanligvis ogsaa noget spinklere bygget end den, der holdes tam i Europa. Hos Hannen er Ryggen gulgrøn med mørke Skaftstreger og aske-graa Fjerkanter, som næsten danner den fremherskende Farve. Overgumpen er gulgrøn, Hoved og Nakke ligesaa, men med smalle graa Fjerkanter; Panden og en bred Øjestribe er grønlig guldgule ligesom Struben og Overbrystet, Siderne af Halsen er derimod aske-graa. Brystet er gulagtigt, bagtil lysere, Bugen hvidlig, Skuldrene smukt grønne med mat sorte og bleggrønne Baand. Svingfjerene er sorlagtige og Styrefjerene sortgraa, de første med smalle grønne, de sidste med hvidlige Rande. Denne Fjerdragt findes først hos den to Aar gamle Fugl, og det bør bemærkes, at den i Hovedtrækkene stemmer med Farven hos den tamme Kanariefugl, der er bekendt under Benævnelsen den grønne eller den graa. Den vilde Kanariefugl lever især af Plantestoffer, fine Frø, spæde Blade og saftige Frugter, navnlig Figen. Den flyver ofte, sædvanligt i større eller mindre Flokke, hen at drikke og holder meget af at bade sig. Den bygger Rede i den sidste Halvdel af Marts, aldrig lavere, men ofte meget højere end 2 Meter over Jorden og især paa unge, stedsegrønne Træer, eller i alt Fald paa Træer, der springer tidligt ud. Reden bestaar af snehvid Planteuld, som blot er gennemflettet med nogle faa tørre Straa; den indeholder i Reglen 5 bleggrønne Æg med rødbrune Pletter. Rugetiden er ikke blevet forandret ved Tæmningen, men er hos den vilde ligesom hos den tamme Kanariefugl omtrent tretten Dage. I vild Tilstand yngler Fuglen 3—4 Gange hver Sommer. Medens Hunnen ruger, sidder Hannen i dens Nærhed, højt tilvejrs paa et Træ, som endnu ikke har faaet Blade, og lader herfra sin Sang høre. Intet er mere i Stand til at bringe En til at føle sig hjemme paa disse fjerne Øer end den vilde Kanariefugls Sang, der saa venligt hilser En overalt; thi trods alt, hvad