Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

58 DYRENES LIV der kan skyldes Kulturen, er Helhedsindtrykket af den vilde og den tamme Kanariefugls Sang dog det samme. De bedste tamme Kanariefugle opdrættes i Andreasberg og de omliggende Landsbyer i Harzen. Her finder man saa godt som i hvert Hus en egen Stue eller en betydelig Del af Familiens Bolig indrettet til Kanarie-hæk. — Na ar denne Erhvervsgren har udviklet sig der, kan ingen sige; men i hvert Fald begunstiges den af trfe Fordele: 1) Tømmerets Billighed, som Følge af hvilken man i det raa Klima altid kan byde Fuglene en varm Stue; 2) den herlige Sommerraps, som man avler paa den ikke langt derfra liggende »Goldene Aue«, og 3) det gode Hvedebrød, som »die goldene Aue« ligeledes yder Stof til. For at faa godt syngende Fugle maa man anskaffe Hanner og Hunner af en godt syngende Race og paa ingen Maade lade sine Kanariefugle komme i Lære hos Lærker, Finker, Nattergale o. s. v. Hvad de lærer der, er unaturligt og bliver derfor let forglemt. I Andreasberg holder man strengt paa, at de unge Fugle kun lærer af gamle, som har et fortrinligt Slag. Navnlig vaages der over, at de unge Fugle ikke hører Kanariehunner, af hvilke de let lærer korte og mangelfulde Strofer. Tamme Hanner af Stillidser, Grønsiskener, Gulirisker og Grøn-irisker parrer sig i Fangenskab temmelig let med Hun-Kanariefugle; men de saaledes avlede Bastarder synger ikke synderlig godt og forplanter sig ikke let. Kanariefuglen er en meget lærvillig Fugl. Der fremvises undertiden afrettede Eksemplarer, som kan sammensætte opgivne Ord af et foran dem liggende Alfabet eller tage et opgivet Tal frem af en hel Række Cifre; andre synger paa Befaling eller anstiller sig døde, naar der affyres en lille Kanon imod dem, lader sig dernæst af et Par andre føre til Graven paa en lille Vogn, vaagner der paany og synger o. s. v. Kanariefuglen kender og adlyder, naar den er vel afrettet, nøje sin Herre. Ved god Pleje kan den lille Fugl blive en Snes Aar gammel. Krognæbene (Pinicola) har et kort, tykt, hvælvet Næb, hvis Overnæb er stærkt bøjet i Spidsen. Herhen hører kun én europæisk Fugl, det almindelige Krognæb, ogsaa kaldet svensk (norsk) Papegøje, paa norsk: Kong-lebiten eller Fj eld d om p app e n (P. enucleator). Hannen har en rød eller gul, og Hunnen en graabrun eller gulagtig Farve; Vinger og Hale er sortbrune, de første med to hvide Tværbaand. Det er en højnordisk Fugl, som om Sommeren lever parvis i Naaleskovene og om Vinteren strejfer om i Flokke. I Danmark forekommer den kun i strænge Vintre som Strøg- eller Trækfugl. Den er træg og enfoldig, let at fange og skyde og bliver meget tam i Bur. Sangen er tiltalende og høres især om Natten, hvorfor den ogsaa kaldes »Natvægteren«. Dens Føde bestaar af Naaletræernes Frø og forskellige Slags Bær. Reden findes i tætle Naaleskove.