Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 59 Dompapperne (Pyrrhulæ) har et kort, tykt, hvælvet, kegledannet Næb, hvis Overdel er svagt nedadbøjet i Spidsen. Den almindelige Dompap (Pgrrhula europaea) er en smuk Fugl. Den gamle Han er paa Hovedet, Vingerne og Halen glinsende blaasort, paa Ryggen askegraa, paa Over- og Undergumpen hvid og paa Forhalsen, Brystet og Bugen levende lyserød. Hunnen er askegraa paa Underkroppen, og de unge Fugle mangler det Sorte paa Hovedet, men hos alle er Vingen prydet med to graalighvide Baand. I Europa Pindes Dornpappen overalt; men til sydligere Egne kommer den kun om Vinteren. Paa Jorden bevæger den sig med en temmelig ubehændig Hoppen, men i Træer med langt større Lethed; Flugten er let, men langsom og sker i Buelinier. Lokketonen er et klagende »Dyi, dyi!« som tillige, dog med en forskellig Betoning, tjener til Advarsels- og Nødskrig. Det bliver altid rigtigt forstaaet, hvoraf man ser, at Fuglen har en god Opfattelsesævne. Hannens Sang er blødt fløjtende, men er ikke fri for Mislyd; Hunnen synger ligeledes, men svagere og ikke saa flittigt. Føden bestaar af Frø af Naale-, Elle- og Birketræer, samt af forskellige Græsarter, desuden af Kærnen af adskillige Bær og af Insekter, med hvilke sidste Ungerne mades. ' Begge Mager opdrætter i Forening Ungerne og forsvarer dem med Fare for deres eget Liv. I visse Bjærgegne, som f. Eks. Thüringerwald, tages de unge Dompapper ud af Reden, inden de endnu kan flyve, og oplæres til at fløjle forskellige Melodier; nogle lærer uden Vanskelighed to, tre Stykker, medens andre næppe driver det til at lære ét; enkelte glemmer i Fældetiden, hvad de har lært, medens andre erindrer det, saa længe de lever. Saaledes oplærte Fugle bringes af Fuglehandlere til Berlin, Warschau, St. Petersborg, Amsterdam, London, Wien og Amerika. Dompappen kan i Fangenskab blive overordentlig tam og sin Herre inderlig hengiven. Den besidder i det Hele en meget levende Følelse, og der haves flere Eksempler paa, at den kan dø af altfor stærke Sindsbevægelser. Her blot et Eksempel: En gammel Herre maatte gøre en Rejse, og under hans Fraværelse var hans Dompap meget stille og sørgmodig Fuglens Glæde kendte ingen Grænser, da dens Ven og Herre kom tilbage; den slog med Vingerne, bøjede sig hilsende for ham, som det var blevet lært den, sang for ham, flagrede op og ned i Buret, blev pludselig rolig — og faldt død til Jorden. Glæden havde dræbt den. I Afrika lever Ørkendompappen eller Ørkentrompeteren, »Moro’en« (P. githaginea). Den er omtrent af Størrelse som en Kanariefugl, har et papegøjeagtig hvælvet, skarlagenrødt Næb og en prægtig Fjerdragt, en Blanding af Atlaskgraat og Rosenrødt. Som det ligger i Navnet, bebor den Ørkenen;' dog findes den hyppig ynglende paa de kanariske Øer samt i Øvreægypten og Nubien.