Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 63 herlige Fugl har hjemme i de østlige Forenede Stater. Blandt Stuefuglene er den en af de bedste og utrætteligste Sangere. Den ogsaa i Europa velbekendte Kardinal (C. virginianus) er mørkerød, paa Hovedet skarlagenrød, med sort Forhoved og Strube. I Sydstaterne og Meksiko er den især almindelig, og den findes lige saavel i Omegnen af Byerne som i den ensomme Skov. Dens af visne Blade og Kviste byggede Rede lindes ofte i Træer i Nærheden af Bøndergaarde, ikke sjældent nogle faa Meter fra Spotte-fuglens. Den vænner sig let til Fangenskabet og er i det hele en haard-før, men noget trættekær Fugl. Den talrige Slægt, som man har givet Navn af Vær li nger (Emberizinaé), omfatter lutter stærktbyggede Fugle med lange Tæer, af hvilke Bagtaaen har en stor, krum, ofte sporeagtig forlænget Klo’ samt et ejendommelig dannet Næb, som er Slægtens Hovedkendetegn. Det er kort, kegledannet og spidst, tykt ved Roden og fremefter meget stærkt sammentrykt; Overnæbet er desuden smallere end Undernæbet, der tildels omfatter det. Kanterne er i Midten stærkt indadbøjede, og Mundvigene bøjer sig næsten lige nedefter; Overnæbet har en haard Knude, som passer ind i en tilsvarende Fordybning i Undernæbet. Værlingerne har hjemme i Norden og erstattes i Syden af beslægtede Fugle. De lever for Størstedelen i Buske og Rør eller paa Markerne; i Skove findes de sjældent; enkelte bebor Bjærge og Heder. De bevæger sig hoppende; Flugten sker i Buer; Sangen er meget simpel og Lokkestemmen en langtrukken Tone. De i Danmark forekommende Værlinger er, paa et Par Arter nær, Trækfugle; i Parringstiden lever de parvis; udenfor denne samles de i større eller mindre Flokke, i hvis Selskab Finker og Lærker tit optages De opholder sig gerne i Nærheden af Menneskets Boliger og kommer om Vinteren som Tiggere ind i Gaardene. Om Sommeren lever de af Insekter, navnlig af smaa Græshopper, Biller, Larver, Fluer, Myg o. Jgn., om Vinteren af Korn. De æder meget og bliver let fede. Reden bygger de i en Fordybning paa Jorden eller i lave Buske; de lægger 4—6 mørkplettede Æg med mørke Snirkler og Aarer, og begge Mager ruger. I Sydeuropa efterstræbes de stærkt paa Grund af det lækre Kød. Den største af de hos os forekommende Arter, Kornværlin-gen eller Bomlærken (JEmberiza calandra) bliver 19 Ctm. lang. Oventil er den lærkegraa, nedenunder hvid eller hvidgul, med Længdepletter paa Siderne og paa Brystet. Fra det sydlige Norge og Sydsverige findes den overalt paa Sletter og Marker, følgende Agerbruget, ligesom Graaspurven. Det er en kraftig, men noget klodset Fugl. Lokkestemmen er et skarpt »Tsik!«, Parringstonen et noget blødere »Tik!«, Advarselsskriget et