Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)

8 andel, vil en saadan Virksomhed utvivlsomt uden Vanskelighed kunne fastholde en dygtig og inter- esseret Stab af Arbejdere og Funktionærer, fordi den er i Stand til at betale mere end andre Virk- somheder af samme Art. Det er her Modsætnin- gen, som gør Systemet holdbart. I samme Øjeblik, som denne Modsætning falder, i samme Øjeblik som Virksomheden ikke er bedre stillet end alle andre Virk- somheder af samme Art, vil Vanskelighederne melde sig. Lad os til Eksempel tænke paa en Række Virksom- heder indenfor samme Fag, f. Eks. alle danske Maskin- fabriker, hvorledes vil Forholdet da stille sig efter Ind- førelsen af Udbyttedeling? Man kan roligt gaa ud fra, at der mellem saa mange Virksomheder indenfor samme Branche vil findes: A. Nogle der gaar med god, maaske udmærket For- tjeneste. B. Nogle der jevnt hen faar det til at balancere. C. Nogle der gaar med Tab. Man maa nu ikke sige, at den sidste Kategori er uden Værdi, at de Virksomheder, der gaar med Tab, straks kan udskydes, thi det kan hænde, at det drejer sig om Begyndelsesvanskeligheder, der senere overvindes, eller om Konjunkturvanskeligheder af forbigaaende Art. I en Branche som Skibsværfterne har der f. Eks. været Perioder, hvor der utvivlsomt, ret opgjort, har været Tab over hele Linien. Man kan altsaa af Be- tragtningerne netop ikke udelade de Virksomheder, som til en Tid ikke har Overskud, men Underskud. Men hvorledes vil det da gaa med en Industrigren, i hvilken nogle Virksomheder giver Tantieme, medens andre slet ikke er i Stand dertil, fordi de intet Over- skud har. Vil ikke de Arbejdere, der skal arbejde i de sidste til Erstatning for manglende Udbytte kræve højere Løn? Men sker dette, er jo selve Udbyttedelin- gen som almindeligt Princip dødsdømt og fører i sig selv kun til fortsat Krav om Lønforhøjelse, hvorved