Socialpolitiske Reformer
Foredrag holdt paa Industrimødet den 12. November 1919 af Alex Foss. (Socialpolitiske Skrifter No. 1)
Forfatter: Alex Foss
År: 1920
Serie: Socialpolitiske Skrifter No. 1.
Forlag: Udgivet af Arbejdsgiverforeningens og Industriraadets Socialpolitiske Udvalg.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338(489) Foss
DOI: 10.48563/dtu-0000062
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
enten de i Øjeblikket vanskeligt stillede Virksomhe-
der ødelægges, eller den hele Branche stilles overfor
permanente Krav om Lønforhøjelse.
Udbyttedelingen kan bedst bringes til Udførelse i
større konsoliderede og regelmæssigt arbejdende Virk-
somheder. I Virksomheder, som de enkelte Aar giver
meget afvigende Resultater, er det en Del vanske-
ligere. Hvis en Murermester eller Tømrermester et
Aar har særdeles meget og heldigt Arbejde, kan det
hænde, at han det næste Aar har saa godt som intet.
Svendene, der da forlader ham for at tage Arbejde
hos den heldigere Konkurrent, kan derimod eventuelt
tjene det ene Aar som det andet. Det vil forstaas, at
her er Overskudets Hovedopgave at dække Svingnin-
gerne, at hjælpe paa følgende magre Aar.
Det er i den sidste Tid atter og atter paavist, at
Forestillingen om de store Overskud, der ved Fordeling
skal kunne hæve Arbejdernes Andel i væsentlig Grad,
beror paa en Fejltagelse. I Almindelighed er Oversku-
dene kun saa som saa. I altfor mange Industrier er
det end ikke stort nok til at dække Slid og Værdined-
gang paa Anlæg og Maskiner. Men selv i de regel-
mæssigt arbejdende, i Hovedsagen rentable Industrier,
er de gennemsnitlige Overskud ikke af nogen stor Be-
tydning eller taaler større Afdrag.
Der er kastet Lys over dette ved Verdenseksempler
fra forskellige Lande og Omraader. Saaledes er det
oplyst fra Regeringsbænken i det engelske Underhus
under en Debat i Juni Maaned iaar, at for samtlige
engelske Kulminer betød Kapitalens Udbytte ca. 2 sh.
pr. Ton Kul, i 1913 lidt mere end i 1919. Men fra
1913 til 1919 forhøjedes Arbejdslønnen fra 6 sh. 10/^ d.
til 21 sh. 10% d., altsaa mere end ca. 15 sh. Selv
om man havde overført en væsentlig Del af Kapi-
talens Udbytte til Arbejderne — og ingen vil jo mene,
at der ikke behøves Afskrivning paa Maskiner eller
Rente af Penge — saa vilde dette have forslaaet lidet
til at tilfredsstille Arbejdernes Krav til Lønforhøjelse.
Paa lignende Maade er det oplyst, at de 10 største vest-